Prinsesse-konkurrence

Prinsessen var jo ikke den bedste til at håndtere de dersens børn. Men prinsessens veninder var begyndt at blive voksne og få miniature-mennesker, og prinsessen kunne godt lide sine veninder, så hun kunne også godt lide dem i små udgaver.

En dag fik prinsessen besøg af sin meget smukke veninde, og dennes vidunder af en lille datter. Knap 9 måneder gamle Madeline tumlede rundt i prinsessens sofa, imens prinsessen og veninden fik vendt verdenssituationen, drukket en masse kaffe og spist kage. Prinsessen syntes at Madeline var en særdeles nuttet lille...prinsesse. Hun begyndte faktisk næsten at være lige ved at komme til at overveje måske en dag snart at begynde at tænke på måske at få en af dem selv. Måske. En dag.

2 kommentarer:

  1. Nådada! Jamen, små prinsesser - og prinser er da også nuttede ;-)

    SvarSlet