Cykellærdom

En dag da prinsessen cyklede hjem fra arbejde i modvind i psykopat-stormvejr, forsøgte hun at overhale en medcyklist af hankøn, der lå bag ved en 3. og meget langsommere cyklist. I det prinsessen lagde sig ud på siden af manden, kiggede han sig over skulderen, så prinsessen og trak alligevel lige ud foran hende for selv at overhale den 3. cyklist. Prinsessen måtte panisk undvige og brokkede sig derfor højlydt over mandens handling.

Hvor til manden kiggede sig over skulderen og sagde: "Så kan du bare lade være med at overhale!"...



Prinsessen prøvede at spørge manden om han virkelig mente dét, men da var manden cyklet længere væk og kommunikationen ophørte. Prinsessen regnede dog ikke med at holde op med at overhale lige foreløbig...

Neglelakkepakke

Prinsessen var virkelig glad for pæne ting som kjoler, sko og neglelak. Hvor økonomien ofte satte begrænsninger for indkøb af kjoler og sko, så var der helt anderledes lige til at hive adskillige lakker hjem uden store huller på kontoen. I hvert fald hvis prinsessen holdt sig fra psyko-dyre mærker som OPI, Chanel og lignende.

Og således gik det til, at prinsessen en dag blev den lykkelige ejer af hele 8 skønne, nye farver fra dejligt billige Models Own. Prinsessen var svært begejstret for både farver, konsistens og holdbarhed i forhold til prisen - og det var bestemt ikke sidste gang prinsessen ville udvide samlingen med Models Own lakker.


Filmhistoriens mest bizarre morale

En af de film prinsessen havde set allerflest gange. En af de lege prinsessen som lille havde leget allermest med sine Barbiedukker. Det filmsoundtrack prinsessen havde lyttet til allerflest gange. En af de musicals som prinsessen huskede aller bedst. Et af de eventyr som prinsessen allerhelst ville have været deltager i. Grease.

70'er filmen om de glade 50'ere og de karikerede, charmerende teenageres drømme, hverdag, intriger, overvejelser og kærlighedsaffærrer. Prinsessen kunne ikke tælle hvor ofte hun have ønsket at være kæreste med seje Danny eller lækre Kenickie, rap som Rizzo eller perfekt som Sandy. Gang på gang lod prinsessen sig chokere og imponere over Sandys forvandling sidst i filmen. Gang på gang forestillede prinsessen sig selv i de ultra stramme spandex bukser, toppen med de blottede skuldre, de røde stilletter og den rå læderjakke...


Prinsessen var selvskrevet publikum til 2012-opsætningen af musicalen Grease i Tivolis Koncertsal. Og selv om teateret aldrig blev det samme som filmen, Anna Davids stemme ikke nåede Olivia Newton-Johns til sokkeholderne og Sonny Fredie Pedersen ikke engang var en skygge af den mand John  Travolta statuerede, så syntes prinsessen at musicalen var henrivende, oplivende, sjov og rigtig underholdende.

Popcorn og bland-selv slik

Prinsessen kom aldrig i biografen. Prinsessen var typen der altid endte med at leje en film og blive hjemme på sofaen i stedet - og det til trods for at en af prinsessen og mandens nærmere naboer var Nørrebros helt egen biograf. Men sofa-løsningen var billigere, katten var gladere og filmen var jo de samme.

Og så alligevel ikke.

For en dag lokkede prinsessens søde veninder hende med i biografen for at se "The descendants". Prinsessen var egentlig ikke vanvittig begejstret for idéen om en biograftur, men prinsessen ville gerne lege med sine veninder og så måtte man jo indrette sig. Og af en eller anden årsag havde den tur givet prinsessen den helt store biograf-aha-oplevelse. Filmen var super god, og prinsessen måtte i det tykke mørke indrømme over for sig selv, at film i biografen var noget helt, helt andet og meget mere slående end hjemme på sofaen.

Og således gik det til, at prinsessen allerede næste dag tog manden under armen og gik i biografen igen. Denne gang stod menuen på "Hugo" og endnu en fuldkommen fabelagtig filmoplevelse. Prinsessen var hooked, og havde allerede planlagt de næste mange film hun og manden skulle se.


Udover det økonomiske aspekt, som prinsessen med sin nye voksenløn så stort på (...), var der dog ét gennemgående problem ved biografturene. For med til hver film hørte jo både popcorn, bland-selv slik og sodavand uden mådehold...


Bananpandekager

En dag havde prinsessen virkelig meget lyst til kage. Det havde prinsessen faktisk ret tit. Men prinsessen havde ikke andet end nogle meget modne, helt brune bananer og de var ikke særlig slik-agtige. Normalt satte prinsessen blot manden til at hente noget lækkert ude i byen, men den dag var manden træt og gad ikke hente flere ting.



Så fik prinsessen den id at lave bananpandekager - 2 fluer med et smæk, bananer blev udnyttet og prinsessen fik en slags kage. Prinsessen hev en masse ting frem, og blev derfor meget skuffet da hun opdagede at der heller ikke var nogen æg. Prinsessen var lige ved at give op, da Google løste problemet for hende - pandekager uden æg!

En halv time senere satte prinsessen sig til rette i sofaen med ugens lækreste - og utvivlsomt sundeste - lynhurtige snack!


1½ dl fuldkornsmel - eller anden meltype +1½ tsk bagepulver + 1 spsk sukker + 1½ dl mæl, soyamælk eller vand + 2 spsk vegetabilsk olie + 1 tsk vanille + 2 meget modne bananer  + håndmixer + pande = bananpandekager + en glad prinsesse!


Faren ved fyraftensøl

Prinsessen skulle bare lige ud og have en enkelt fyraftensøl eller to med en veninde og manden. På en anden venindes arbejdsplads - gastropubben Bishops Arms. Det endte imidlertid noget anderledes - og meget lig dengang i oktober var prinsessen ikke meget værd resten af weekenden.


Prinsessen, veninden og manden bællede lækre specialøl hele aftenenen, og fortsatte så festen på Byens Kro. Omkring ved 5-tiden lukkede Byens kro, og prinsessen og manden skulle hjem. Prinsessen syntes åbenbart ikke hun havde cyklet nok den forgangne uge, og valgte derfor er ret alternativ rute hjem. Manden nåede ikke at følge med prinsessen, så ingen vidste præcis hvilken vej prinsessen havde cyklet. Men hun havde en klar erindring om Kgs. Nytorv....


Svaner

En morgen da prinsessen var på vej på arbejde, måtte hun stoppe midt på cykelstien på Dronning Louises bro. For midt på vej stod en svært forvirret svane i al sin pragt. Prinsessen kunne meget godt lide pæne fugle, og svaner var rigtig pæne så prinsessen kunne rigtig godt lide svaner.
Prinsessen skulle lige til at ringe til nogen, for at finde ud af hvem det var man skulle ringe til i sådan en situation, da hun opdagede at der heldigvis stod en dame på den anden side af vejen, som allerede var i gang med at ringe til dem man skulle ringe til og fortælle om den forvildede svane.



Prinsessen kørte derfor videre på arbejde, men prinsessen var ikke helt glad for at forlade svanen, og ville ønske at nyhederne tog svaner lidt mere seriøst - prinsessen kunne godt tænke sig at vide hvordan det var gået svanen. Forhåbentlig svømmede svanen nu glad rundt blandt sine svane venner på en af søerne og spiste rustne cykler, gamle tasker og andet guf fra søernes bund...

Prinsessens nye bedste ven

Prinsessen havde hørt mange tale om, at når man fik sin første voksenløn var det på sin plads at give sig selv en gave. Den idé kunne prinsessen rigtig godt lide.

Prinsessen valgte dog ikke pæne smykker. Prinsessen valgte ikke vilde sko. Prinsessen valgte heller ikke lækkert tøj. Prinsessen havde nemlig længe drømt om at forøge køkkenudstyrsbestanden med en vaskeægte ven - en Kitchen Aid røremaskine.

Prinsessen tog manden med i Magasin, for hun syntes trods alt godt at han måtte være med til at vælge farven. Til prinsessen store overraskelse endte manden faktisk med at vælge den i hendes absolutte yndlingsfarve. Metallisk hindbærpink!



Prinsessen var ikke i tvivl om at de ville få rigtig mange gode oplevelser sammen, og manden var allerede gået brød-bagnings-bananas fordi han syntes det var så sjovt at bruge maskinen.

Fiskefoder

Prinsessen havde egentlig givet manden et gavekort i fødselsdagsgave. Imellem tiden var det blevet returneret, fordi de havde snydt med prisen, og et nyt tilbud var blevet indkøbt til en helt anden klinik. Men essensen var den sammen, og en dag hoppede prinsessen og manden på deres cykler og drønede ind til Nikolaj Plads.

Efter et kort fodbad kunne manden og prinsessen sætte sig til rette i store bløde sæder, med et glas champagne, lidt chokolade og frisk frugt ved deres side og stikke fødderne i de store bade fyldt med doktorfisk.

Så snart tåspidserne var i vandet gik fiskene til angreb, og som små duracell-vibratorer arbejdede de hårdt den efterfølgende time. Prinsessen og manden diskuterede motorcykler og knallerter, talte meget om hud og fisk og om hvordan det føles at være fiskefoder for en time og havde en skøn start på dagen.