Søndag

Prinsessen var rigtig glad for at sove længe om søndagen. Faktisk var det måske nok hendes favoritbeskæftigelse bare at vende sig om på den anden side og blunde videre.



Desværre havde prinsessen valgt at omgive sig med individer med en lidt anden indstilling til søndage.

Prinsessens mand var tidligere bondemand, og vant til at stå tidligt op alle dage. Prinsessen havde fået vænnet ham lidt fra det, så han i det mindste kunne sove til godt op af formiddagen før han sprængfuld af energi begyndte at vælte rundt i hele deres hjem og stille mange spørgsmål til prinsessen.
Prinsessens Kat var også glad for at sove. Rigtig glad for det endda. Men desværre kunne katten bedst lide at sove når prinsessen var vågen, og omvendt.
Nogle gange syntes prinsessen at det var som om katten og manden havde rottet sig sammen imod hendes søndags-syvsoveri, og det kunne prinsessen godt blev temmelig rundtosset af.



Men så var det så skønt at prinsessen bare kunne stå op, give katten sin sele på og sende manden og katten udenfor at lege i gården, imens hun selv smed sig på sofaen med fred og ro til at vågne, læse blogs og drikke varm kakao.

2 kommentarer:

  1. Sikke en sød blog.. Laver du selv tegningerne?

    Har du lyst til at kigge forbi og deltage i min giveaway? :)

    SvarSlet
  2. Tak! Jep - de er ganske hånd- og hjemmelavede!:o)

    Du kan tro jeg kigger forbi, prinsesser er vilde med konkurrencer!;oD

    SvarSlet