HP Officejet 6500A AIO Printer/scanner/kopi

Prinsessen og manden – men nok mest prinsessen – havde længe ønsket sig en fancy-pancy printer med indbygget scanner, kopi  og hvad der nu ellers var af smarte funktioner. Men det var som at der hele tiden dukkede alt muligt andet op som prinsessen og manden lige skulle købe til deres nye lejlighed, som faktisk slet ikke var så ny længere. Men en dag fandt prinsessen på, at hendes nye blog skulle være fuld af hjemmelavede billeder af hende – og pludselig var det pinedød nødvendigt at investere i sådan en smart printer.
Nu håbede prinsessen bare, at de ville få et langt og lykkeligt liv sammen, hende og printeren og manden – og også katten. Men indtil videre tegnede det rigtig godt, for printeren gjorde præcis som prinsessen gerne ville have, og det kunne prinsessen rigtig godt lide.

Prinsessen var lidt i tvivl om hvordan det ville gå at blande billeder fra virkeligheden ind i sin sin blog. Men omvendt syntes hun også at det var ret håbløst at tegne en printer...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar