Bobleplast

Prinsessen havde hørt meget om, at det kunne føles som små bobler, som brus i en sodavand eller bare skub indefra. Prinsessen syntes imidlertid det føltes fuldstændig  som om at der sad nogen inde i hendes mave og poppede det dersens bobleplast!


Siamesiske nytårskatte

Prinsessen og manden holdt nytår på bondegården, hvor manden tidligere havde boet med sin bror - sammen med mandens søskende, de nye beboere på gården og en håndfuld andre. Som forhenværende partyprinsesse havde prinsessen været lidt nervøs for en alkoholfri nytårsaften. Prinsessen holdt meget af god mad og godt selskab, og havde bestemt intet imod at nøjes med vand selvom de andre i selskabet blev halvsnalrede. Prinsessen gad til gengæld ikke abefest, dans på bordene og skrig og skrål som krydderi til sin alkoholfri tilværelse.

Heldigvis var to orange kælepotter kommet prinsessen til undsætning. Så imens resten af selskabet fik afløb for deres dansetrang til alt for høj old school musik tog prinsessen en tiltrængt pause sammen med bondegårdens supernuttede dræber-katte.



Bagefter tog prinsessen revanche, og bankede sammen med sin veninde manden og sin svoger i dart - og kom først i seng længe efter Askepot skulle have været hjemme