Efterårsgaranti

Hvis prinsessen på nogen som helst måde skullet have undgået at bemærke at det var blevet efterår, så sørgede hendes ynkelige hals for at minde hende om det.
Prinsessen havde pakket sig ind i hættetrøjer, halstørklæder, striksokker og prøvede at holde efterårsforkølelsen stangen ved at indtage voldsomme mængder hvidløg, frisk, eksotisk frugt og chokolade.


Biker chick

Prinsessen havde ikke den store interesse i at tegne og blogge lige for tiden. Eller arbejde eller spise for den sags skyld. Prinsessen havde faktisk ikke den store interesse for særlig meget andet end sin ny kæreste og bedste ven - det røde lyn.


En dag, efter lang, lang ventetid bestod prinsessen sin motorcykel køreprøve og fik føjet et A til B'et på sit kørekort. Prinsessen vidste godt at det var lidt fjollet midt i september, men prinsessen tænkte også at det var vigtigt at få brugt det dersens kort med det samme så hun ikke glemte det hele inden foråret. Derfor købte prinsessen straks en smuk 11-årig livsledsagerske, og siden havde prinsessen tilbagelagt flere 100 km i det danske efterårsland på sin nye ven.

(Sammen med manden en stor del af tiden. Manden ville nemlig ikke gå glip af noget, så manden havde også købt en ny ven)

Ræv

Nej. Prinsessen havde intet som helst med ræve at gøre. Prinsessen vidste intet om ræve. Prinsessen mødte meget sjældent ræve. Prinsessen havde bare lyst til at tegne en ræv.

En ræv:

Menneske-katte

På det seneste var katten begyndt på noget ret fjollet. Når den havde været på kattebakke og dækket sine efterladenskaber til, brugte den lige 5 min. på at rulle 2/3 af toiletrullen ud over hele gulvet og bakken.



Prinsessen spekulerede over, om katten faktisk havde fattet hvad toiletpapiret gik ud på...

Loppemarkedsmobning

Prinsessen var glad for pæne ting og havde en tendens til at samle rigtig mange af dem. Rigtig meget tøj, for eksempel. Så ind imellem fik prinsessen den ide at rydde lidt op i klædeskabet og tage på loppemarked i håb om at få byttet de gamle klæder til lidt håndører.

Således skulle prinsessen en dag på loppemarked sammen med yndlingsbonusdøtrene. Loppemarkedet var på Onkel Dannys plads, og prinsessen havde været der engang før i foråret sammen med søde damer og det var hyggeligt.

Prinsessen blev sat af på pladsen imens manden kørte hen og hentede børn og deres crap. Det viste sig at være en stor fejl!

Prinsessen gik hen til arrangørdamen og fik udleveret en lille grøn lap med et nummer på. Det skæbnesvangre tal '31'. Idiotisk som prinsessen var (...) antog prinsessen at det betød at hun så havde fået tildelt stadeplads nr. 31 og stillede derfor sine ting der.
Kort efter kom en bil kørende ind på pladsen. Ud trådte 2 gamle damer, som straks kastede sig over prinsessen, for nr. 31 var jo der de ALTID stod. Prinsessen var dum nok til at tro at arrangørdamen havde tjek på tingene, så prinsessen svarede at det var hun ked af, men at hun havde altså fået tildelt den plads.

Så kom arrangørdamen. De gamle damer sagde at de ikke viste om prinsessen havde fået lov til at stå der eller om prinsessen bare havde stjålet deres plads. Arrangørdamen sagde fluks at det sidste selvfølgelig var tilfældet, hvorfor prinsessen trak sin grønne seddel frem og prøvede at forklare. Arrangørdamen nikkede, og sagde at de gamle damer jo bare kunne tage en anden plads.

De gamle damer var imidlertid ikke så nemme at stille tilfredse. De gjorde det meget klart for prinsessen at hun var en umulig spasser som ikke fattede noget ("Du kan jo nok selv se, at dit stativ ikke kan stå der, for så kan folk ikke komme forbi"...), og pludselig kom arrangørdamen tilbage.
Imellem tiden var hun kommet i tanke om noget overraskende nyt, og råbte derfor at nummeret på seddelen ikke havde noget som helst med ens standplads at gøre ("halllooo, hvor dum har man lov at være at få den komplet ulogiske ide!??!"). Prinsessen accepterede selvfølgelig at flytte så de - vigtige, vigtige - gamle damer kunne få deres plads, men beklagede sig lidt over at hun hele tiden blev kostet rundt med. Det viste sig at være en stor fejl.

Arrangørdamen skældte prinsessen ørene fulde over hvor dårlig stemning hun spredte og hvor uintelligent hun var siden hun ikke selv kunne regne ud at nummeret selvfølgelig ikke havde nogen betydning eller i det mindste kunne havde sat spørgsmålstegn ved det og spurgt nogle kloge loppere. Og i øvrigt kunne prinsessen  bare tage at skride hvis hun skulle være så sur. Blev der rent faktisk sagt.
Imens krydrede de gamle damer oplevelsen ved at stå ved siden af og højlydt fortælle om hvor umulig og besværlig prinsessen faktisk havde været de sidste 5 min.


Enden på det hele blev, at prinsessen flyttede sine ting, brød tudende sammen af raseri og ubehag, og satte sig på en trappe en spytklat derfra og ventede på bonusbørnene. Imens prinsessen sad der og hulkede sørgede de gamle damer for højlydt at pudse deres glorier ved at fortælle hinanden hvor hjælpsomme, venlige og imødekommende de begge var.

Da pigerne kom, forlod prinsessen loppemarkedet og overlod det hele til dem - og prinsessen ville med sikkerhed aldrig nogensinde igen sætte sine ben på dét loppemarked!!