Natterod med bobler

I hjertet af Nørrebro var det ikke helt ualmindeligt at nogen holdt fest om natten i weekenderne. Så spillede de høj musik, gerne med vinduerne åbne og sang med og sådan noget.

Nogen ville nok være blevet irriterede over ikke at kunne sove, men med en flaske boblevand og godt selskab i mørket, syntes prinsessen at det var overordentlig hyggeligt - især når dem der holdt fest havde god musiksmag og spillede gamle Elton John hits!




Der kan godt være langt til Vesterbro

En nat, eller faktisk en morgen, blev prinsessen og manden vækket ved at mandens telefon ringede. Prinsessen var ellers lige midt i en drøm om noget med en bar, nogen der skulle bestille noget og en telefon der ringede. I den anden ende af røret var mandens ældste barn. Hun ville gerne komme og sove hos dem, for der var simpelthen for langt hjem til Vesterbro.

Prinsessen og manden sagde selvfølgelig ja, men synes nu alligevel det var lidt underligt - i og med at der ikke var mere end 1,5 km fra deres hjem til hendes.

Det viste sig imidlertid at den stakkels pige var meget, meget træt. For da manden havde lukket hende ind, gik han tilbage i seng og efterlod hende til sig selv. I prinsessen og mandens lejlighed havde de en stue til højre for entreen, køkken til venstre - og efter stuen lå kontor/gæsteværelset hvor alle antog at barnet ville sove.

Men næste morgen, da manden stod op, fandt han barnet siddende oprejst i sofaen i dyb søvn. Hun var aldrig nået ind i sengen. Og så kunne man jo pludselig godt se, at de sidste 1,5 km hjem havde været rigtig, rigtig lange!



Badeværelsesmåtten

Næsten lige så længe som prinsessen og manden havde boet i deres skønne lejlighed, havde de boet sammen med en hjerteformet badeværelsesmåtte. Prinsessen syntes den var meget sød og hyggelig - og kunne godt lide at have noget at stå på i stedet for bare fliser. Prinsessen havde derfor placeret måtten sådan i badeværelset:


Men manden var åbenbart ikke helt enig i prinsessens valg. Hver gang prinsessen trådte ud på badeværelset, efter manden havde været der, så der nemlig sådan her ud:


Det var ikke fordi prinsessen ikke godt kunne se ideen i at kunne træde ud på måtten efter et bad. Prinsessen følte bare, at det i det store billede var mere nyttigt at have den at stå på ved håndvask - en begivenhed der trods alt indtræf noget oftere end bad.
Så prinsessen vendte naturligvis måtten igen:


Og sådan kunne de åbenbart blive ved. Uden at nævne deres måtte-uenighed med så meget som et ord.

Alfred og Katinka

Prinsessens Kat var en stor kat. En meget stor kat, faktisk. Prinsessens Kat havde boet 1½ år på en bondegård sammen med en meget stor hund, en masse køer, mus og fugle. Prinsessens Kat var ikke bare en lille skrøbelig indekat, der aldrig havde smagt på livet.

Men en dag da prinsessen var ude at gå tur i gården med Katten i sele, kom en af de andre beboer i prinsessens andelsforening ud for at lufte sin hund. Verdens mest nuttede, glade, legesyge, påtrængende lille hundehvalp ved navn Alfred. Alfred havde vist aldrig mødt en Kat før. Og Alfred ville rigtig gerne lege med Kat.
Det stod imidlertid IKKE på Kats dagsorden at lege med den meget lille hund. Prinsessens Kat transformerede sig på et splitsekund om til en væsende drage og stirrede olmt på den lille glade hund.



Prinsessen var ikke heelt tryg ved situationen for Kat var cirka dobbelt så stor som den nuttede hundehvalp. Og Alfred forstod bestemt ingen vink med vognstange, og blev ved med at nærme sig dragen. Det lykkedes da også at udløse dragens dræber-klo, men heldigvis var Alfreds vist så hurtig, at han undgik kødsår på snuden.

Alfred lod sig nu ikke så let slå ud, og siden Katten åbenbart ikke gad lege med ham, forsøgte han ihærdigt at fange Kattens sele, stjæle prinssens luffer, fange sin egen hale, stjæle prinsessens luffer, komme lidt tættere på Katten, stjæle prinsessens luffer og charme sig ind hos alle på sin vej. Sidstnævnte lykkedes i høj grad, for Alfred var i særdeleshed en meget nuttet lille hundehvalp.

Så snart Alfred var gået hjem, forvandledes Katten igen til en sød og blød kat og skyndte sig indenfor i sikkerhed. Katten var meget træt resten af dagen. Og det forstår man jo sagtens, sådan nogle bittesmå hundehvalpe kan jo godt være virkelig farlige...

"Undskyld, har I dem her i str... 20 cm længere?"

Prinsessen var nem at lokke. Prinsessen lod sig ofte inspirere af pæne damer i blade, i fjernsynet, på blogge. Jeans med coating/læderlook var nu ikke nogen nyhed for prinsessen, men ikke desto mindre var hun blevet nysgerrig efter at tage et kig på Zaras forholdsvis billige version der lovpristes rundt om i blogland, f.eks. hos pæne Camille.

Prinsessen fandt nogle pæne bukser i den store forretning, og slæbte sig ind i prøverummet. Prinsessen havde altid godt kunne lide Zara, fordi de ofte havde bukser der var bare lige lidt længere end f.eks. H&M standardstørrelser.

Stor var overraskelsen derfor, da prinsessen trak i de lækre jeans.



Onde tunger ville måske mene at det var et luksusproblem at have for lange ben. Men luksus eller ej, så var det nu engang et problem. Og hvem drømte måske om at være nødt til at købe bukser til uhyre overpriser for at de kunne nå ned til gulvet??

Posedame

En af prinsessen favoritbeskæftigelser var at bære mange, tunge poser. Poser med stort set hvad som helst i. Poser med dejlige, nye ting i. Nyindkøbte ting.

Så prinsessen havde haft en vidunderlig dag. Godt nok var mange af tingene julegejl og hemmeligheder. Men alligevel. Prinsessen dankort var rippet og hendes arme lange og ømme. Det føltes skønt.


The extraordinary life of gær

En dag tog prinsessen sig sammen. Hun lavede en madplan og en indkøbsseddel og begav sig ned i det lokale supermarked, for - på super overskuds-agtig vis - at købe ind til de næste 1-2 uger.
Prinsessen samlede alle de ting hun skulle bruge, og forlod supermarkedet med fulde poser og stor selvtilfredshed.

Da prinsessen kom hjem og pakkede nyerhvervelserne ud var sorgen dog stor. Pakken med gær havde åbenbart undveget prinsessens blik, og var blevet liggende på kassebåndet i supermarkedet.


Prinsessen var hverken overskuds-agtig eller særlig selvtilfreds da hun dagen efter gik ned til supermarkedet igen. Derfor lod hun sig lokke i fordærv, og kom, i stedet for gæren til selv at bage lækre grove pitabrød, hjem med en pakke flotte, hvide færdigbagte pitabrød.

Ny bedste ven

Prinsessen havde foretaget en tiltrængt investering. Siden hendes sene teenage år, havde prinsessen haft et - på købstidspunktet - brandsmart lille kompaktkamera. Tiderne var imidlertid skiftet noget på den række år, og prinsessens kamera var nu ved at være så oldschool at det knap kunne hamle op med diverse mobil-kameraer og i øvrigt havde batterilevetid som en dårlig iPhone. Og med flere forudstående rejser, syntes prinsessen at det var på tide at udvide gadgetsamlingen med et ordentligt, godt og velfungerende kamera.

Pakkemanden leverede det en formiddag, og siden havde prinsessen set verden med helt nye øjne - og vice versa.


♥ Gæs

Prinsessen var vild med gæs. Meget gamle, dumme, skræppende gæs. For takket være gæssene, skulle prinsessen spise utrolig meget lækker, lækker øko-and.

Den 11. november 1600-og-hvidkål


Aftenen inden den 11. november 2011


X-prinsesse

Prinsessen var en tøs på mange områder. Hun kunne lide pæne ting som sko, kage og lyserød, og hun brød sig ikke om ting der gjorde ondt. Men prinsessen havde en drøm. En meget lidt tøset drøm. En drøm om i virkeligheden at være mutant. Superhelt.

Prinsessen var helt tosset med X-Men filmene, og svært misundelig på alle de pæne mutanter med superkræfter.
Forleden dag, da prinsessen og manden gik i biografen derhjemme havde de blandt andre lejet "X-Men 1. class". Og prinsessen kunne nu igen ikke få ud af hovedet, hvor sejt det ville være hvis hun havde muteret sig til vinger og superstyrke, og kunne flyve ud og redde verden sammen med de andre mutanter, og slås mod de onde.



Måske gjorde det heller ikke prinsessen dagdrømmeri bedre, at alternativet var at skrive den dersens hovedopgave...


Bland bananas

Prinsessen var faktisk ikke rigtig en slikmund. Prinsessen var fuldstændig hjælpeløs overfor kage og tosset med alt fra cookies til tærter. Prinsessen var også uhyre glad for kagens lillesøster: chokolade. Men hun havde ingen synderlig interesse i vingummier, lakridser og dets lige.

Bort set fra når det var sorteret i klare akrylbokse med overskriften "Bland selv-slik"!
I så fald mistede prinsessen alle hæmninger, og jo mere farverigt og ækelt slikket så ud, desto mere spændende syntes prinsessen det var - og dermed vigtigt at putte i posen.

En dag besluttede prinsessen og manden at gå i biografen. Derhjemme. De gik hen til den lokale film-pusher og lejede 3 spændende film. Og på vejen hjem gik de ind paradis. Eller helvede. Et mekka at bland-selv-slik. Alle tænkelige farver, smage, udformninger. Og lidt til. Til sølle 8,95 kr. pr. 100 g.

Prinsessen og manden forlod butikken 50 kr. fattigere, og sov ikke særlig meget den nat.


Vandkat

Prinsessen var virkelig glad for sin Kat. Især når den legede og så sjov ud, når den gerne ville kæles eller når den gjorde andre nuttede ting.

Prinsessen syntes til gengæld Kattens forhold til vand var en anelse irriterende. Da Katten flyttede ind hos prinsessen dengang den var en lille killing, for 6 år (!!) siden, havde prinsessen troligt investeret i alt det hippe udstyr - her i blandt selvfølgelig en vandskål. Med tiden havde prinsessen dog droppet at opfriske den hele tiden.

Katten nægtede nemlig at drikke vand af sin skål, uanset hvilken slags skål og uanset hvor frisk vandet var. Til gengæld kom Katten altid stormende når prinsessen eller manden gik ud på badeværelset eller når de lavede noget ved køkkenvasken, for at drikke vand fra vandhanen.



Det i sig selv var jo meget nuttet, men det dækkede åbenbart ikke Kattens behov for vand.
For hvis der var noget Katten elskede, så var det at drikke vand fra vandbeholdere der tilhørte andre. Vandglas, potteplanter og vandkander - men især glas.
Særligt kunne Katten rigtig godt lide at drikke af prinsessens glas, vente på at prinsessen hentede et nyt glas og så drikke af dét også!
Så kunne prinsessen godt synes at Katten var en lille smule træls...


Man vinder jo alligevel aldrig...

Prinsessen havde tidligere en anden blog. Klasselotteriet havde tidligere på efteråret en konkurrence. Man skulle skrive et blogindlæg om hvad man ville gøre hvis man vandt en million, og så deltog man i konkurrencen om et rejsegavekort på 25.000 kr. Prinsessen vidste jo godt at man aldrig vinder den slags konkurrencer. Men omvendt tænkte prinsessen også at der jo ikke var noget at tabe, og at indlægget faktisk alligevel var meget i prinsessens ånd. Så prinsessen skrev dette: Oh, I wish...

I onsdags ringede prinsessens telefon 3 gange. Men prinsessen er typen der ikke tager sin telefon ret ofte, og slet ikke hvis opkaldet kommer fra et nummer hun ikke kender. I går ringede prinsessens telefon en gang. Og så blev hun alligevel lidt nysgerrig, slog hemmelig nummer til og ringede op. Til Thomas fra Klasselotteriets telefonsvarer. Kort efter fik prinsessen en sms fra sin mand om, at hun skulle ringe til Thomas fra Klasselotteriet, om noget med at have vundet. Som sagt så gjort, men prinsessen fik atter fat på Thomas fra Klasselotteriets telefonsvarer.

Med rystende lemmer og totalt mangel på koncentration, ventede prinsessen utålmodig på at hendes telefon ville ringe igen. Og det gjorde den. Og det var Thomas fra Klasselotteriet. Og han sagde, at prinsessen havde vundet. Konkurrencen. Med blogindlæg. Om et rejsegavekort på 25.000 kr.



Crazy things DO happen...

Vaccine

Prinsessen og manden var glade for sol, og syntes lige som ikke at deres vemode hjemland havde præsteret at tilfredse deres behov for denne i indeværende år. De havde derfor besluttet sig for at holde vinterferie i et rigtig varmt og spændende land, i Afrika, i Gambia. 14 dage. Lige efter jul.

Men for ikke at rage alle mulige udenlandske sygdomme til sig, skulle prinsessen og manden have sprøjtet giftstoffer ind i musklerne. Nogen kaldte den slags vaccine.
Prinsessen tog oplevelsen i stiv arm. Eller, faktisk var prinsessens arme meget slatne, men det sagde læge-manden altså at de skulle være. Den rare læge stak nåle i prinsessen arme hele 3 steder og puttede så flotte plastre på de mikroskopiske stiksår. Prinsessen kunne godt lide plastre.





Nogle timer senere måtte prinsessen sande, at selv om selve stikkene ikke var noget at pive over, så kunne man godt gå hen og får virkelig underligt ømme muskler af at have fået sprøjtet sådan noget vaccine ind i dem.

Granatæbler

Prinsessen var glad for frugt. Meget glad for mange frugter. Prinsessen kunne godt lide bananer, pærer, blommer, clementiner, vandmelon og meget meget. Som f.eks. granatæbler.
Prinsessen var ualmindelig dygtig til at lave overspringshandlinger. Hendes fantasi til at finde på (dårlige) undskyldninger for at lave alt andet end opgaveskrivning kendte ingen grænser. Alt kunne bruge. Som f.eks. granatæbler.

Prinsessen måtte sande, at det nok var meget godt, at granatæbler kun var i sæson forholdsvis kort tid hvert år. For ellers kunne man godt have risikeret at en uhensigtmæssig stor del af hendes liv kom til at gå med at skille dem ad:


Ca. 10 min. efter: