Bonusbørn eller voksne

Prinsessen var gift med en gammel mand. Mange tænkte nok ”Nårh ja, det er vel meget almindeligt at prinsesser bli’r kærester med nogen der er lidt ældre”. Men prinsessens mand var altså ikke lidt ældre. Prinsessens mand var virkelig meget ældre.

Prinsessens mand havde faktisk levet længere inden prinsessen kom til verden end prinsessen havde da de mødte hinanden. Manden havde derfor også allerede for længst fået nogle unger med prinsessens forgænger.
Prinsessen var ikke rigtig ”børnemenneske”. Selv om de naturligvis kunne være meget søde sådan nogen, så havde prinsessen lidt svært ved at håndtere dem. Og at opdrage på dem var helt udelukket.

Heldigvis var prinsessens mand så gammel, at prinsessens nye bonusbørn faktisk slet ikke var børn længere. De var 2 smukke og skønne unge kvinder på 18 og 20 med spændende liv, som selv prinsessen godt kunne blive helt forpustet af at følge med i.
Den yngste boede stadig hjemme hos prinsessens forgænger og gik i 3.g på et gymnasium. Hun var sjov, klog, meget flittig i skolen og måske en anelse fedtforskrækket.
Den ældste boede i en lejlighed på Vesterbro sammen med en veninde, og var netop startet som leder i en Meyer deli-biks. Ved siden af fritidsjobbede hun i Teaterkælderen som dygtig sangerinde og smilende tjener. Hun var korthåret, kæk, fuld af gå-på-mod og måske en anelse forvirret om hvad fremtiden skulle bringe.

Prinsessen holdt meget af sine bonusbørn som slet ikke var børn. Så meget, at hun faktisk ikke var sikker på, at hun havde syntes at manden var særlig spændende hvis det ikke havde været for de søde piger som holdt ham ung og opmærksom, og som var rigtig gode til at tale om sko og andre pæne ting med prinsessen, når manden ikke rigtig kunne følge med.

Første kapitel


Der var en gang en prinsesse. Eller en pige. Eller en dame. Eller en kvinde. Eller, i hvert fald ikke en mand. Hun levede i en skøn lejlighed på Nørrebro i storbyen, sammen med sin gamle mand og store Kat. Hun var under uddannelse, og glædede sig rigtig meget til at blive færdig.

Prinsessen  var meget begejstret for pæne ting, så som sko, sofaer, neglelak, kjoler, fugle og mænd. Hun var vild med at spise kage og sjov mad og hun kunne slet ikke få nok af at opleve verden, slænge sig ved overophedede poolkanter i varme lande, slændre ned af store storbygader med indkøbsposer under armene, kigge på mærkelige huse og lugte til fremmede dufte. Hun elskede at læse bøger og at brænde hjerneceller af på dårligt tv og farverige cocktails.
Desværre havde prinsessens ikke så mange kongeriger, så hun måtte vælge nøje imellem sin dyre interesser, hvilket godt kunne være lidt svært at acceptere nogen gange.

I det hele taget var prinsessen faktisk ret almindelig. Så almindelig, at hun en dag besluttede sig for at lave en blog om et emne der stod hende meget nær – sig selv!
Prinsessen håbede at verden havde lyst til at lytte med i hendes hverdag, og krydsede fingre for, at der måske oven i købet var nogen som havde lyst til at svare igen ind imellem.