Men prinsessen fik ikke særlig stor opbakning blandt sine nærmeste. De rystede alle sammen bare på hovedet, og talte så om alle de sko prinsessen allerede havde. Men prinsessen kunne ikke forstå, at de ikke kunne se behovet, for de sko hun havde var jo enten for høje, for vilde, for tynde eller bare for forkerte - og gummistøvlerne kunne man jo slet ikke argumentere imod. Måske lige bort set fra det faktum at prinsessen aldrig brugte gummistøvler, og derfor havde haft de gamle i 5 år før hun opdagede defekten. Men stadig, gummistøvler var sådan noget man bare skulle have, syntes prinsessen.
Desværre var prinsessen stadig kun studerende, og skulle derfor vælge imellem mad og sko til den pris. Og selv om prinsessen elskede sko, så måtte hun nok indrømme at hun faktisk elskede mad højere. En lille smule i hvert fald. En meget lille bitte smule...
![]() |
| Pink Hunter gummistøvler - KG by Kurt Geiger støvletter |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar