Fest med konsekvenser

Prinsessen lørdag ca. kl. 22:30:


Prinsessen søndag ca. hele dagen:


Magisk musik

En dag tog prinsessen sin mand under armen, og mødtes med sine forældre på Huset i Magstræde. I Musikcaféen øverst i huset stod nemlig en helt særlig kunstner på scenen. Sebastian Lind. En superstjerne der stadig ventede på det helt store gennembrud, men med potentialet til noget rigtig stort. I hvert fald i følge prinsessen.

Sandt nok, prinsessen havde også fulgt knægten siden han som helt lille underholdt på en stol til en familiefest  - iført intet andet end en hjemmestrikket uldundertrøje, vel at mærke. Eller da prinsessen som ung teenager kom til at knalde bagagerumssmækken i hovedet på ham til en anden familiefest. Eller da hun i samme alder lærte ham om skatermoden fra storbyen - hvilken prinsessen i bund og grund selv intet vidste om, men der skulle jo ikke så meget til at imponere en 3 år yngre dreng fra udkantsdanmark. Eller dengang han slog benene væk under hele familien til sin mormor - prinsessens fasters - 70 års fødselsdag med sangen "Kære lille mormor" og en pludselig færdigudviklet voksenstemme.

Men familie eller ej, så var prinsessen fan og syntes faktisk at alle andre også burde være det. Virkelig!

Sebastian Linds seneste singleudspil - Never let go Lyt Never Let Go af Sebastian Lind

Søerne

Prinsessen var hjemmegående for at skrive afsluttende opgave i forbindelse med hendes uddannelse. Men prinsessen var uhyre dårlig til at være hjemmegående. Hun havde selvdisciplin som en regnorm (?), og havde meget svært ved ikke bare at sove længe, spise kage og læse blogs.
Så for at komme lidt op i omdrejninger, besluttede prinsessen at få luftet kadaveret på en rask gåtur rundt om Søerne, som hun nærmest var nabo til.

Prinsessen fyldte en ny lydbog ("Tænk på et tal" af JohnVerdon) på sin telefon, pakkede sig godt ind i tøj og fluffy høretelefoner og begav sig ud på eventyr.

Prinsessen blev helt begejstret over alle de småting der var at kigge på på turen, fik grinet sammen med en dame der kom til at løbe ind i hende og kom til at gå det sidste stykke ned af Nørrebrogade og fik i den forbindelse planlagt så mange nyindkøb at hele næste måneds SU vist allerede var afsat. Men i det mindste kun planlagt...


HEY! Har din mor ikke lært dig...

Prinsessen synes ikke specielt godt om edderkopper. Det var ikke sådan et panik-udløsende forhold, men prinsessen var helt klart helst fri for nogen form for nærkontakt.
Prinsessen blev inspireret af Den lille sortes seneste oplevelser, for hun forstod ærlig talt hvorfor er det egentlig var at krybene følte sig berettigede til at flytte ind hos uskyldige, harmløse mennesker. Tænk hvis større dyr gjorde det samme?




Prinsesse-konkurrence

Prinsessen var jo ikke den bedste til at håndtere de dersens børn. Men prinsessens veninder var begyndt at blive voksne og få miniature-mennesker, og prinsessen kunne godt lide sine veninder, så hun kunne også godt lide dem i små udgaver.

En dag fik prinsessen besøg af sin meget smukke veninde, og dennes vidunder af en lille datter. Knap 9 måneder gamle Madeline tumlede rundt i prinsessens sofa, imens prinsessen og veninden fik vendt verdenssituationen, drukket en masse kaffe og spist kage. Prinsessen syntes at Madeline var en særdeles nuttet lille...prinsesse. Hun begyndte faktisk næsten at være lige ved at komme til at overveje måske en dag snart at begynde at tænke på måske at få en af dem selv. Måske. En dag.

Verdens stærkeste...

Prinsessen var egentlig af den overbevisning, at hun havde ret godt styr på Pippi, historierne om hende, fakta og lignende. Prinsessen var også af den overbevisning at Pippe var herre-sej, og én hun egentlig gerne havde ville være da hun var lille.

Men efter en tur i Tivolis Koncertsal, hvor en af prinsessens søde niecer (på manden) side spillede med i Mastodonternes opsætning af den klassiske musical om frk. overnaturlig-stærk, måtte prinsessen sande at hendes kendskab til Pippi var uhyre begrænset. Og at Pippi jo i bund og grund er en ret tragisk skæbne - en pige der i den grad mangler omsorgsfulde og grænsesættende forældre; dén slags der normalt gør mennesker fornuftige og til at holde ud at omgås.

Så jo jo, prinsessen gad da godt være herrestærk, have en kæleabe og en hest i køkkenet og det der - men prinsessen var egentlig temmelig godt tilfreds med at være nogt mere velopdragen, afbalanceret og, tjah, almindelig og kedelig.


I øvrigt syntes prinsessen af musicalen var fantastisk børne-underholdning, og ærgrede sig over ikke at have slæbt alle familiens småbørn med ind og se det.

Dumme PostDanmark

Prinsessen indrømmede det. Hun var kommet til at købe nogle sko. Som erstatning for de her virkelig dyre nogen, havde prinsessen fundet noge fine, fine nogen - til 550 kr. for to par havde prinsessen altså ikke kunne holde sig i skindet.
Desværre viste skoene sig at være psykopat-høje og ganske ukomfortable - og prinsessen tænkte ved sig selv at hun så måske snart kunne lære at lade være med at købe for billige ting.

Prinsessen måtte returnere skoene, men fik sig en slem overraskelse på posthuset. Hele 210 kr., næsten halvdelen af skodskoenes samlede værdi, ville dumme PostDanmark gudhjælpemig have for at sende dem til England. Prinsessen tænkte, at det vel næsten kunne svare sig selv at rejse derover med dem - sidst hun tjekkede kostede flybilletter da nogenlunde det samme, og så ville man oven i købet få en tur ud af dem.
Prinsessen forlod rasende posthuset - med sin returpakke - og vidste nu ikke rigtig hvad hun skulle gøre ved skoene. Dumme prinsesser, der køber billige ting, og dumme PostDanmark der tager overpriser for alting. Øv...


Varme tæer

Prinsessen havde godt hørt snak om uldsokker, hjemmesko og andre remedier der skulle være nyttige i forsøget på at holde sine tæer varme sådan en kold efterårsdag med sofa-hygge. Men prinsessen følte nu alligevel at hun havde fundet en langt mere effektiv og hyggelig måde at løse problemet på.

Kat!


Forældet på en nat

Prinsessen var ikke nogen særlig stor fan af motion. Men omvendt ville prinsessen jo gerne blive ved med at være en pæn prinsesse. Så prinsessen havde set sig lun på en særlig type yoga - Bikram yoga - der foregik i 40 graders varme i hold á 90 min. Og hun blev faktisk rigtig glad for det. Ikke i en sådan forstand at hun så det som en fornøjelse at skulle afsted. Men i en sådan forstand at prinsessen kunne mærke en tydelig forskel efter kort tid - både fysisk og psykisk - og fremgangen var åbenlys hele tiden. Og så sagde alle de kloge at det var så frygtelig godt og sundt. Og dét kunne prinsessen godt lide.
 
Problemet var, at prinsessen som sagt ikke var særlig stor fan af motion. Så der skulle ikke mange gode undskyldninger til at prinsessen stoppede igen.

Således gik det til, at prinsessen en dag fik slæbt sig til yoga efter næsten 2 måneders pause. Prinsessen syntes da det var lidt hårdt at komme igang igen, men var nu alligevel ualmindelig selvtilfreds og højt på strå over overhovedet at være komme afsted.
Først dagen efter kom prinsessen til at betale den fortjente pris for sin lange pause. Som med et trylleslag var prinsessen blevet en gammel, kroget dame med spændte, ømme skuldre, knæ af vat og arme så tunge som bly. Det at sætte sig ned føltes som den rene tortur, og prinsessen hage føltes som om nogen havde givet den tæv. Prinsessen havde meget ondt af sig selv, og lovede sig selv aldrig igen at misvedligeholde sin krop og motion så længe...



Skodrømme

Prinsessen kunne virkelig godt tænke sig nogen nye sko. Et par gode, solide hverdagsstøvler - enkle, og helst med en chunky høj hæl for at holde sig i træning uden at overdrive. Og et par rigtige prinsesse-gummistøvler til at erstatte de flotte gummistøvler prinsessen desværre havde erfaret ikke var vandtætte et par måneder tidligere.

Men prinsessen fik ikke særlig stor opbakning blandt sine nærmeste. De rystede alle sammen bare på hovedet, og talte så om alle de sko prinsessen allerede havde. Men prinsessen kunne ikke forstå, at de ikke kunne se behovet, for de sko hun havde var jo enten for høje, for vilde, for tynde eller bare for forkerte - og gummistøvlerne kunne man jo slet ikke argumentere imod. Måske lige bort set fra det faktum at prinsessen aldrig brugte gummistøvler, og derfor havde haft de gamle i 5 år før hun opdagede defekten. Men stadig, gummistøvler var sådan noget man bare skulle have, syntes prinsessen.

Desværre var prinsessen stadig kun studerende, og skulle derfor vælge imellem mad og sko til den pris. Og selv om prinsessen elskede sko, så måtte hun nok indrømme at hun faktisk elskede mad højere. En lille smule i hvert fald. En meget lille bitte smule...

Pink Hunter gummistøvler - KG by Kurt Geiger støvletter


Farvel til DR

Prinsessen var næsten lige ved endelige at være færdiguddannet. Som et af de sidste led i hendes uddannelse havde prinsessen været 10 uger i praktik i Danmarks Radio. Prinsessen havde været meget, meget glad for sin praktikplads, og havde aftalt med sin leder at hun skulle tage lidt kage med til et lille afskedsarrangement hendes sidste dag. Lederen sagde, at hun nok ville få en eller anden DR-bog, og prinsessen nikkede glad.

Aftenen inden prinsessens sidste dag, bagte hun en masse cookies til sine søde kolleger. For hyggens skyld tog hun sin mand og nogle stykker af de nybagte cookies under armen, og tog hjem til sine forældre for at drikke kaffe.
Prinsessen mor var rigtig glad for kage, lige som prinsessen, og glædede sig til at smage prinsessens cookies.


Men glæden var kort, for man kunne næsten ikke tygge kagerne fordi de var blevet alt for hårde - og så smagte de også ganske kedeligt. Prinsessens mor, som var meget klog, sagde at prinsessen nok burde bage nogle bedre kager til sine kolleger, hvis de skulle huske hende for noget godt - for prinsessens mor vidste jo godt at prinsessen i virkeligheden var ret god til at lave kage.

Prinsessen tog det gode råd til sig, og næste morgen stod hun op og lavede sine yndlings citron-cupcakes istedet for. Da kagerne var færdige tog prinsessen på arbejde, der i virkeligheden var praktik.

Sidst på dagen mødtes hele prinsessens team og prinsessen gik ud og hentede sine kager i køleskabet. Og novra, hvor var hun glad for at hun havde bagt de nye, rigtig gode kager istedet for de tørre, hårde og kedelige cookies, for da hun kom tilbage til teamet stod der en kæmpestor kurv fyldt med lækkerier, som hendes søde, søde kolleger havde splejset om at købe til hende.



Søndag

Prinsessen var rigtig glad for at sove længe om søndagen. Faktisk var det måske nok hendes favoritbeskæftigelse bare at vende sig om på den anden side og blunde videre.



Desværre havde prinsessen valgt at omgive sig med individer med en lidt anden indstilling til søndage.

Prinsessens mand var tidligere bondemand, og vant til at stå tidligt op alle dage. Prinsessen havde fået vænnet ham lidt fra det, så han i det mindste kunne sove til godt op af formiddagen før han sprængfuld af energi begyndte at vælte rundt i hele deres hjem og stille mange spørgsmål til prinsessen.
Prinsessens Kat var også glad for at sove. Rigtig glad for det endda. Men desværre kunne katten bedst lide at sove når prinsessen var vågen, og omvendt.
Nogle gange syntes prinsessen at det var som om katten og manden havde rottet sig sammen imod hendes søndags-syvsoveri, og det kunne prinsessen godt blev temmelig rundtosset af.



Men så var det så skønt at prinsessen bare kunne stå op, give katten sin sele på og sende manden og katten udenfor at lege i gården, imens hun selv smed sig på sofaen med fred og ro til at vågne, læse blogs og drikke varm kakao.

HverdagsNadia

Prinsessen havde blogget før. Men hun var aldrig rigtig blevet tilfreds med det. Men så faldt hun over Hverdags-Nadias blog. Og med ét vidste prinsessen hvordan hendes egen blog skulle være.

Hverdags-Nadia var en sød, sej og charmerende gravhund, med masser af selvironi og humor - lige efter prinsessen hoved. Prinsessen var stor fan af Nadia.

Så da Nadia udskrev en konkurrence hvor man kunne vinde et vaskeægte Hverdags-Nadia krus hvis man tegnede hende, så slog prinsessen naturligvis til. Egentlig ikke så meget for at vinde, selv om sådan et krus ville være vidunderligt at drikke varm kakao af, men mest bare fordi prinsessen rigtig gerne ville lave en tegning af Nadia som tak for inspirationen:



HP Officejet 6500A AIO Printer/scanner/kopi

Prinsessen og manden – men nok mest prinsessen – havde længe ønsket sig en fancy-pancy printer med indbygget scanner, kopi  og hvad der nu ellers var af smarte funktioner. Men det var som at der hele tiden dukkede alt muligt andet op som prinsessen og manden lige skulle købe til deres nye lejlighed, som faktisk slet ikke var så ny længere. Men en dag fandt prinsessen på, at hendes nye blog skulle være fuld af hjemmelavede billeder af hende – og pludselig var det pinedød nødvendigt at investere i sådan en smart printer.
Nu håbede prinsessen bare, at de ville få et langt og lykkeligt liv sammen, hende og printeren og manden – og også katten. Men indtil videre tegnede det rigtig godt, for printeren gjorde præcis som prinsessen gerne ville have, og det kunne prinsessen rigtig godt lide.

Prinsessen var lidt i tvivl om hvordan det ville gå at blande billeder fra virkeligheden ind i sin sin blog. Men omvendt syntes hun også at det var ret håbløst at tegne en printer...

Forkølet

Prinsessen havde måske haft lidt for lidt tøj på til weekendens overraskelses-fest. I hvert fald havde prinsessen fået frygtelig ondt i halsen, og måtte pakke sig ind i klodsede halstørklæder og alt for meget tøj i håb om at det gik hurtigt over. Prinsessen hadede at være syg og sølle, og havde temmelig ondt af sig selv, så hun drak masser af varm kakao med flødeskum og spiste masser af slik og andre sunde, nærende ting der gør at man bliver meget hurtigere rask…

Overraskelses-fest

Prinsessen var meget, meget glad for sin mand – selv om han var meget gammel.

Manden havde flot rund fødselsdag, men han påstod hårdnakket at han aldrig holdt den slags. Men prinsessen vidste hvor glad manden var for at feste, danse, være sammen med sine venner og familie og være midtpunkt, så hun synes det ville være alt for ærgerligt ikke at fejre manden når han nu fyldte et helt halvt århundrede.

Prinsessen besluttede derfor at arrangere en overraskelses-fødselsdagsfest for manden. Hun stjal alle hans emailadresser, og i 2 måneder spammede hun alle hans venner og hans familie med mails om arrangementet. Prinsessen havde ikke så mange penge, så det blev til en gør-det-selv fest, hvor alle smed penge i en fællespulje i stedet for at købe en gave, og alle deltog med en eller anden opgave – f.eks. at bage brød eller at pynte op.
Prinsessen var derfor nødt til hele tiden at skrive at folk skulle huske ditten og datten. Der var nogen der blev lidt trætte, for prinsessen sendte meget lange mails – og der var også nogen der var lidt svære at koste rundt med, syntes prinsessen.

Men i sidste ende lykkedes det prinsessen og de 100 andre at holde det fuldstændig hemmeligt for manden og arrangere en fuldstændig formidabel fest. Manden blev meget, meget overrasket og meget, meget glad over at se alle de mennesker.

De festede til den lyse morgen – eller i hvert fald indtil at prinsessen ikke længere kunne mærke sine fødder – og alle synes at prinsessens fest var magisk, fantastisk og virkelig sjov. Især manden, som var meget, meget glad for sin prinsesse.

Champagnebar

Prinsessen havde sørget for, at manden kunne få noget spændende, dyr mad på sin fødselsdag. Prinsessen var ret stor fan af de der sider med et nyt tilbud hver dag, og fik altid mange mails med sjove tilbud. Hun slog til, da man kunne smage 4 valgfri retter og et glas champagne på en ny fancy champagnebar i indre by. Så om aftenen på mandens fødselsdag mødtes prinsessen, han og det ældste bonusbarn på Tight i Hyskensstræde og spenderede en formue. For selv om prinsessen havde købt et tilbud, så skulle der jo flere drikkevarer til, og dem var der altså ikke tilbud på.
Men stedet var meget charmerende og anderledes indrettet og de fik lækker, lækker mad – prinsessen fik fancy-pancy tartelet, græskarrisotto (dagens vinder), mørbrad og creme brulee/profiteroles som deledessert med barnet.
Bagefter gik de på Y’s ved Nørreport og drak alt for store cocktails, så barnet næsten ikke kunne gå lige da de gik hvert til sit om aften.

Prinsessen spekulerede lidt over, hvordan det mon ville gå, at springe en tegning over - men tiden var for knap og fantasi for slidt til at finde på noget rigtig godt og relevant...



Dobbeltfødselsdag

En dag havde manden fødselsdag, og prinsessen stod tidligt op og bagte croissanter fra rulle, lavede blodkogte æg og satte sjov musik på. Manden fik også et sjovt tilgodebevis til en behandling hvor ens fødder bli’r spist af fisk og hænderne kommer i paraffin-bade.
Manden skulle på arbejde, men prinsessen havde fri fordi alle hendes praktik-legekammerater skulle lege teambuilding hele dagen.
I løbet af formiddagen fik prinsessen en meget spændende sms og måtte straks fortælle manden, at for fremtiden skulle han dele fødselsdag med en anden en der stod dem nær. Prinsessens søde og meget gravide veninde havde nemlig samme morgen poppet en lille, yndig pige ud!


London-misundelse er en grim ting

Prinsessen var faktisk taget ret så misundelig på det yngste bonusbarn.
Engang da prinsessen var lidt yngre, tog hun på juleshopping i London én dag hvert år sammen med sin mor. Men så holdt de op, fordi London faktisk begyndte at ligne sig selv fra året før liiidt for meget. Nu var det dog ved at være lidt længe siden, og prinsessen kunne rigtig godt tænke sig at bruge en formue i London igen.
I denne uge var prinsessens yngste bonusbarn på studietur i London fra mandag til fredag. Bonusbarnet havde fortalt, at deres lærere oven i købet havde indlagt tid i deres program til at de kunne nå at shoppe og bonusbarnet glædede sig meget.
Prinsessen skrev en lille mental note til sig selv om også snart at spare sammen til en shopping tur til London og prøvede så helhjertet at glæde sig på bonusbarnet vegne.

Ikea

En dag tog prinsessens og hendes mand i Ikea. Prinsessen synes det var rigtig sjovt at tage i Ikea og elskede at kigge på møbler.
Men Ikea holdt søndagsåbent, og derfor var alle omegnens børnefamilier taget derud for at underholde deres børn. Rundt omkring i møblerne væltede 5-årige rundt efter hinanden, imens deres forældre kiggede på køkkenvaske, tv-borde og gulvtæpper. Det kunne prinsessen ikke så godt lide.
Der var også rigtig mange mennesker, der skulle returnere noget. Det skulle prinsessen og hendes mand desværre også. Så de var nødt til at sidde i kø rigtig længe. Prinsessen tog det med oprejst pande, og tænkte at hun så kunne udnytte ventetiden til at besøge toa'et. Men det var lettere sagt end gjort. For Ikea havde besluttet at man kun skulle på toa når man ankom til forretningen – og at man skulle returnere sine varer ved udgangen. Så prinsessen måtte gå hele vejen ud og udenom varehuset og ind af indgangen og så tilbage igen til udgangen for at udnytte ventetiden til at gå på toa. Det kunne prinsessen ikke så godt lide.
Alle de mange mennesker, der enten havde taget det halve af Ikea med for at returnere, det halve af deres børns børnehave eller indtaget et halvt supermarked inden de tog i Ikea, havde til gengæld glemt at tage deres pli med. De så intet udover deres egen næse, og stod konsekvent i vejen for dem hvis numre blev råbt op, så køen blev endnu længere. Det kunne prinsessen ikke så godt lide.

Da prinsessen og manden endelig fik returneret den skide hylde de havde købt i en forkert størrelse, gik de ud og ind af indgangen. Inde i varehuset fik prinsessen sig endnu en slem overraskelse. Alle de andre der var taget i Ikea den dag – og det var ikke så få – havde glemt deres ben-speeder derhjemme, så de gik langsommere end skildpadder og fyldte lige så meget som hvaler. Det var meget besværligt at komme rundt, og det kunne prinsessen ikke så godt lide.

Men det lykkedes prinsessen og manden af finde alle de ting de skulle bruge. På lageret stillede manden sig i kø, for prinsessen opdagede at de dvd-reoler de skulle have lå på en reol i en helt, helt, helt anden ende af varehuset.  Det kunne prinsessen ikke så godt lide.

Manden grinede og smilede bare lidt af prinsessen hele vejen igennem. Det var derfor prinsessen så godt kunne lide manden. Han kunne godt lide hende selv om hun var en sur kælling der talte grimt om folk og Ikea lidt for højt.


Parti partiii

En dag, da det skulle til at være weekend, fik prinsessen en øl af sine kolleger inden hun gik hjem fra arbejde – som i virkeligheden var praktik. Prinsessen havde ikke fået så meget at spise den dag, og det var faktisk også rigtig længe side at prinsessen havde fået så meget at drikke med alkohol i. Så prinsessen blev lidt halvsnalret, og tog så en drastisk beslutning: prinsessen og manden skulle være fulde den aften.
På vej hjem fra arbejde kørte prinsessen derfor forbi den lokale kiosk for at opdatere husbeholdningen af drinksingredienser – prinsesse havde nemlig fået voldsom lyst til white russian. Hun flåede en pose heksehyl ned fra slikhylden og bestilte en flaske vodka af kioskmanden, og betalte. Prinsessens alarmklokker burde have ringet, da kioskmanden med skingrende accent, grinende sagde ”Parti partiii” til hende imens hun forlod butikken. I stedet grinede hun bare til ham og gik smilende hjem.




Den næste morgen vågnede prinsessen, satte sig op i sengen og tænkte ”Sørens også, jeg gider ikke på arbejde”, så kom hun i tanke om at det var lørdag, fik øje på sin t-shirt fra dagen inden og tænkte ”Hvordan i al verden er jeg overhovedet kommet herind?”.
Prinsessen og manden havde nydt så mange hvide russere, øl og tequila shots, at prinsessen slet ikke kunne huske det sidste af aftenen. De havde haft det virkelig sjovt, men prinsessen havde glemt alt om, hvad prisen for den slags sjov er.
Prinsessen prøvede at stå ud af sengen, men indså hurtigt at det var en dårlig ide, og lagde sig til at sove igen. Prinsessen gentog dette mønster flere gange de næste timer, og endte jævnligt med hovedet i toa’et.
Desværre skulle en masse af manden familie komme på besøg om aftenen for at lave hemmelige ting til noget andet af mandens familie. Så prinsessen var nødt til at lade som om hun ikke var ved at dø og kvinde sig op til dåd.
Det endte nu også med at prinsessen og de andre fik en ganske hyggeligt aften, selv om prinsessen længtes meget efter sin seng.