For korte trapper

Prinsessen havde ingen forkvaklede forestillinger om god balance eller en særlig elegant fremtoning. Men prinsessen betragtede heller ikke sig selv som ekstraordinært klodset eller uheldig. Om end sidstnævnte nogen gange godt kunne give anledning til en del tvivl.

Som f.eks. en dag, da prinsessen skulle et par etager op for at hente sin hørebøffer. Turen op gik problemfrit. Turen ned var ikke helt så vellykket. For nogen havde åbenbart fjernet et trin fra trappen lige før prinsessen kom. Prinsessen trådte et trin ned, men det var bare ikke flere trin at træde ned af - kun plant og almindeligt gulv..
Heldigvis var trapperne i DR ikke de mest befolkede, så prinsessen havde ingen tilskuere. Endnu mere heldigt var det fordi prinsessen rent faktisk lavede præcis samme stunt på etagen nedenunder.

Onde tunger påstod rigtig nok at brændte børn skyede ilden - men det gjaldt så IKKE for prinsesser og for korte trapper!



Lydisolation

Prinsessen var glad for sin arbejdsplads. Og prinsessen kunne godt lide sine kolleger og deres humor og humør. Som regel i hvert fald. For nogle gange var prinsessen ved at gå helt i spåner over brok, platte jokes, stampende fødder, smaskere, nynnere og så videre.
De første 4 uger havde prinsessen blot måtte finde sig i den slags distraktioner. Men en dag tikkede en mail ind om, at der var kommet post til prinsessen - et par yndige og meget lydtætte hørebøffer på husets regning!


Siden havde prinsessen ikke hørt meget til sine kolleger - hverken godt eller ondt. Og prinsessen ører var konstant skoldhede og knaldrøde. Men prinsessen var glad. Rigtig glad.

Mandage

Nogle dage var prinsessen glad. Nogle dage var prinsessen træt. Nogle dage var prinsessen helt oppe og ringe. Nogle dage var prinsessen sur på verden. Og nogle dage skulle prinsessen bare været blevet hjemme i sengen. Som f.eks. de dage, hvor prinsessens kontorstol forsvandt under hendes korpus når hun lænede sig ganske let til siden.



Og de dage hvor prinsessens cykel ikke ville makke ret, og hellere ville være punkteret og besværlig end at transportere prinsessen hurtigt hjem fra arbejde.

Og de dage, hvor prinsessen cyklede hele vejen på arbejde, blot for at opdage at hun var kommet afsted uden nøgler til det skab hvori prinsessens arbejdscomputer lå, og derfor måtte cykle hele vejen hjem igen og så tilbage på arbejde...

Kilden til evig undren

Hver fredag morgen kl. 9-10 var der fælles morgenmad på prinsessens arbejde:


Hver dag, også om fredagen, kl. 11:30:

Det var ikke fordi prinsessen ikke kunne lide mad. Slet ikke, prinsessen var vild med mad og at spise. Men prinsessen syntes lige som at det hørte med til at spise mad at man også holdt pauser imellem måltiderne. Relativt lange pauser...
Prinsessen kunne simpelthen ikke forstå hvorfor hendes kolleger allerede var sultne 1½ time efter morgenmaden - og prinsessen kunne i øvrigt heller ikke forstå hvordan hendes kolleger holdt hele eftermiddagen efter frokost ud: for modsat 1½ time, var fra 12 til 17:30 ret lang tid at gå uden mad efter prinsessen mening.

Skodfugle

Noget af det prinsessen godt kunne være lidt ærgerligt over i sit cyklist-liv, var at hun aldrig fik taget billeder af alle de sjove ting hun stødte på på sin vej. Af dovenskab, that is, for det smarte ved cykler var jo at man kunne stoppe dem når det passede én.Men det ville prinsessen gerne lave om på, så hun øvede sig i at tage sig tiden til at stoppe op et par øjeblikke når hun så noget sjovt.


Problemet ved prinsessens nye målsætning var bare, at "noget sjovt" ikke nødvendigvis var indforstået og med på idéen. Så en morgen på vej til arbejde, kom prinsessen forbi en vandpyt som nærmest var propfyldt med fjollede fugle. Prinsessen stoppede sin cykel, fumlede med lufferne,, og vanterne, og telefonen - og da prinsessen endelig var klar til at tage et billede kom der en flok krager og skræmte de dumme fugle væk.


Prinsessen gav dog ikke så let op - nu var cyklen lige som stoppet - så hun ventede tålmodigt på at fuglene landede igen, og fik taget nogle dødssyge billeder af nogle helt ligegyldige fugle med våde fødder.

Magi

Prinsessen og manden havde lige set alle 8 film, kærligt udlånt af prinsessens forældre. Prinsessen havde lidt svært ved at forholde til en virkelighed uden tryllestave, thestrals, platform 9 3/4, levende billeder, onde troldmænd og en meget rødhåret familie. Prinsessen havde faktisk slet ikke særlig meget lyst til, at Hogwarts ikke rigtig lå et hemmeligt sted i England, eller at Dumbledore kun var et produkt af verdens sejeste forfatters fantasi.



Prinsessen glædede sig allerede til at se alle filmene igen. Og til at læse alle bøgerne igen. Og til at introducere hele universet for kommende afkom. Og til at se alle filmene igen igen. Og og og...

Dræbervinter

Prinsessen var ikke glad for sne, kulde og vinter. Men for tiden var prinsessen foragt for samme ekstra stor. Vinteren havde nemlig taget livet af en kær ven af prinsessen.
Nogen sørgede måske nok over Whitney Houston bortgang, men prinsessen mente ærlig talt at hun havde været halvdød i mange år. Prinsessen sørgede derimod over tabet af sin badeværelsesplante. Onde tunger ville nok sige, at prinsessen bare kunne købe en ny plante - men til det måtte prinsessen blot svare, at man jo heller ikke bare købte et nyt barn.

Da prinsessen og manden flyttede ind i deres skønne Nørrebro-hjem i maj sidste år, var badeværelset tomt og helt almindeligt. Men relativt kort tid efter deres indflytning, luftede prinsessen en dag ud efter sit daglige bad. Da prinsessen lukkede vinduet, kom hun til at lukke spidsen af en lille gren, fra en plante der voksede op af muren udenfor. inde.

Prinsessen tænkte at det så da meget sjovt ud og lod grenen være i klar forventning om at grenen ret hurtigt ville dø, fordi vinduet nok havde knækket den.

Der skete imidlertid det, at grenen levede i bedste velgående på trods af vinduesknækket. Grenen voksede sig længere og større, og prinsessen blev helt glad over at have fået en fin lille plante i vinduet, som oven i købet slet ikke krævede pasning.

Faktisk havde planten det så godt, at den bare blev ved og ved med at vokse, skyde, få blomster, sno sig og pynte. Prinsessen og manden var meget glade for deres plante, som mindede om sommer og sol selv om resten af lejligheden var pyntet op til jul. Alle der besøgte prinsessen og manden, syntes også at planten var så fin og sjov, og det gjorde kun prinsessen og manden gladere for deres badeværelsesplante.



Det smarte ved planten var jo, at man sagtens kunne rejse fra den og lade den være alene - for udenfor passede planten på sig selv og sørgede for at have det godt. Så selv efter 14 dages ferie over nytår, havde planten det stadig godt.

Men så kom den sibiriske isvinter. Og på et par uger fik frost og sne sugede al liv ud af planten, som visnede ind til ingenting og en masse løse blade. Prinsessen nægtede at indse at det være skulle være forbi for planten, men manden der var vandt til at slagte dyr fra sit liv på bondegårde, var noget mere realistisk og fik til sidst fjernet planten fra badeværelset.


Nu var prinsessen og mandens badeværelse igen helt tomt og almindelig - og frygtelig trist og vemodigt. For hver gang prinsessen kiggede på det store kedelige vindue, tænkte hun på sin gamle ven, planten, som ikke var her længere.

Blogaward

Prinsessen havde fået tildelt en blogaward af skønne Elisabeth. Men med blogawards fulgte regler, og som tak for denne blogaward skulle man:

1. Linke til den man havde modtaget awarden af (og indsætte awardbilledet ovenfor - prinsessen havde naturligvis tegnet awardbilledet)
2. Svare på 5 spørgsmål
3. Give awarden videre...
 
 

1. Hvorfor begyndte du at blogge?
Prinsessen begyndte at blogge af kedsomhed. Prinsessen havde ikke nogen dybe, rørende grunde til at blogge - det var blot tidsfordriv, rigtig hyggeligt og underholdende tidsfordriv.


2. Hvilke blogs følger du?
Prinsessen syntes ærligt talt det var et lidt åndet spørgssmål, eftersom prinsessen brugte meget tid og energi på at holde sin højrespalte ved lige. Prinsessen var vild med blogs med personlighed og et godt sprog - prinsessen kunne derimod ikke udstå tankeløse skrivespassere.

3. Favorit farve?
Prinsessen elskede alle farver. Neonpink, kongeblå, græsgrøn, pang-orange. Prinsessen elskede farver.

4. Favorit film?
Prinsessen elskede film. Prinsessen syntes f.eks. at  "Toy Story" var en fuldstændig fabelagtig film, men prinsessen kunne lide rigtig, rigtig mange film.

5. Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
Prinsessen elskede at besøge lande. Prinsessen ville gerne besøge hele verden og se alle de pæne ting der var at se derude, men højest på prinsessens ønskeseddel stod for tiden Hawaii, hele Caribien, hele Sydamerika og Rusland.



Prinsessen ville nødig forfordele nogen. Og prinsessen var doven og gad faktisk ikke tjekke hvilke af hendes yndlingsblogs der havde hvor mange læser og hvilke der allerede havde fået awarden, som reglerne faktisk foreskrev. Så prinsessen ville gerne giver awarden til... ALLE! Også dig!

Michelin-prinsessen

Prinsessen var vild med sne. Sne i skove på fredelige ferier med lange gåture og varm kakao foran pejse. Eller sne der hvor ski-tosser gerne ville lege. Men ikke i den virkelige verden. Ikke i prinsessens nye hverdag.


Prinsessen hadede at være pakket ind i 80 lag tøj for at overleve kulden. Prinsessen hadede at have 2 par vanter på og stadig fryse og fingrene. Prinsessen hadede at få våde fødder. Prinsessen hadede faktisk sne. .

Velkommen til DR

En dag da prinsessen var ved at blive helt kedelig af at lave ingenting, blev det endelig tid til første rigtige arbejdsdag og begyndelsen på det nye rutineliv. Prinsessen havde glædet sig, og prinsessen blev taget rigtig godt imod af alle sine gamle praktikvenner. Prinsessen startede samtidig med 2 andre og alting var hyggeligt og spændende.

Prinsessen havde en barnlig angst for lukkede toiletdøre. Der hvor hun kom fra, var døren altid åben når toilettet var ledigt - og naturligvis vice versa. Men prinsessen havde i sit voksne(...?) liv erfaret at dette bestemt ikke gjorde sig gældende alle steder, det var lige frem ganske udbredt at lukke døren når man forlod toilettet - og problemet var at prinsessen havde det meget dårligt med at tage i lukkede toiletdøre fordi hele hendes krop skreg at der jo måtte være optaget. Mere end få gange havde prinsessen stået længe og trippet foran lukkede døre, som så viste sig at gemme på ledige toiletter.

Men på denne første arbejdsdag mandede prinsessen sig op. Prinsessen tænkte at man jo ikke kunne have et voksenarbejde og så ikke turde åbne toiletdøre. Så da øjeblikket oprandt, hvor prinsessen med fyldt blære stod foran en lukket, men ulåst dør tog hun i den og åbnede. Og i et kort sekund følte hun sig sej over at have overvundet sin egen fjollede frygt. Men det gik hurtigt over. Og det blev med sikkerhed aller sidste gang prinsessen gjorde dét. Nogensinde!



Heldigvis blev toiletterne benyttet af rigtig mange mennesker på prinsessens etage i DR-byen, og prinsessen havde aldrig hverken før eller siden set manden. Og prinsessen håbede af hele sit hjerte at hun heller ikke kom til det.

En diktators fald

Noget af det prinsessen rigtig godt kunne lide ved sin svigerfamilie, var at de rigtig godt kunne lide at spille spil og lege lege - lige som prinsessen. En af favoritterne var "Margretheskål" - i meget grove træk en leg med papirlapper med navne på kendte person(lighed)er som skulle forklares og gættes.

En dag da prinsessen og en masse af svigerfamilien var i gang med at lege, skulle en af de smukke niecer forklare sit hold en papirlap. Med på holdet var prinsessens kloge og smukke ældste bonusbarn, der havde et lidt alternativt bud på svaret.



Det rigtige - men langt fra lige så sjove - svar var "Peter Pedal".