Mandeædende zombie

Prinsessen var virkelig glad for manden, hvis nogen skulle være i tvivl. Hvis prinsessen havde været i tvivl, havde de seneste 4 dage overbevist hende.

Prinsessen havde ikke så meget ferie, men det skulle jo ikke gå udover manden. Så en eftermiddag havde prinsessen efterladt manden på Vejlø og var selv taget tilbage til storbyen for at arbejde imens manden legede videre.
Afskeden havde været tårevædet og slet ikke særlig sjov. Prinsessen vidste godt det var lidt fjollet, når det nu kun drejede sig om 5 dages adskillelse - men prinsessen og manden havde altså aldrig før måtte undvære hinanden så længe, siden de mødte hinanden.

Tilbage i hverdagen måtte prinsessen sande at hun savnede manden virkelig meget. Så meget, at prinsessen havde ret svært ved at koncentrere sig om andet end at vente på at den næste sms fra manden tikkede ind. Prinsessen syntes hverdagen uden manden var svært uinteressant, og undrede sig over hvordan langdistance-forhold kunne fungere...


Alternativ til Roskilde

I stedet for at tage på Roskilde festival, tog prinsessen på ø-lejr. Vejlø ø-lejr. En lille, bitte magisk ø i Nakskov fjord. Fyldt med rare mennesker, venner og nye venner, idioter man ikke kunne lade være med at holde af, glade unger og en unik stemning. Prinsessen var nærmest vokset op med det, og nød friheden fra civilisationen, det helt anderledes sociale samvær, anarkiet og øllene. Prinsessen og manden havde mødt hinanden gennem ø-lejren, og langt de fleste af prinsessens nære venner havde tilknytning til øen på en eller anden vis.

Prinsessen havde ikke så meget ferie som nystartet i sit voksenjob, så prinsessen måtte nøjes med nogle dage på Vejlø i år. Dage der skulle nydes i fulde drag i det bedste tænkelige selskab og de skønneste omgivelser:


Roskilde

Engang da prinsessen var ung (...) havde hun været på Roskilde Festival. Alle sagde det var så sjovt, og prinsessen kunne godt lide sjove ting. Men efter 2 år måtte prinsessen opgive at indlede et kærlighedsforhold til festivallen - de kunne bare ikke rigtig sammen.

Hvert år, omkring forårstid blev prinsessen nu alligevel i tvivl om om det der Roskilde ikke var noget man skulle deltage i, og omkring den første weekend i juli rullede bølger af misundelse ind over prinsessen og hun undgik alle medier der effektivt dækkede festivallen - for hvorfor blive sparket til, når man allerede ligger ned?

Prinsessen ville nok aldrig forstå hvorfor hun drømte så inderligt om at komme af sted når hun i virkeligheden var alt for meget prinsesse til at være der...

Kajsa

Prinsessens familie var blevet et medlem større, da super-nuttede og dejlige Kajsa kom til verden en smuk sommerdag.
Prinsessens yndlingsstorebror var blevet far for anden gang, til en velskabt og vidunderlig lille pige, som prinsessen glædede sig meget til at lære at kende og se vokse op.

(P.S. Det var altså ikke sådan at babyen manglede en hånd. Den havde bare gemt den inde i ærmet...)

De smukke unge mennesker

Prinsessen havde også brugt den sidste tid på at fejre Danmarks fremtid.

Prinsessens yngste bonusbarn var sprunget ud som student. Musisk-sproglig, med 5 A-niveau fag og en sort hue, bare for at være på tværs. Prinsessen og manden var meget stolte og glade på studinens vegne.
Prinsessens mands søskende havde imidlertid også valgt at få babyer i 1993, så prinsessen havde faktisk fejret hele 3 kloge, smukke, unge kvinder med brandsmarte huer. 
Prinsessen var grøn af misundelse da de fik deres huer på og ved at dø af samme da de skulle på vogntur. Prinsessen mindedes ikke mange dage der havde været lige så sjove og skønne som studentertiden, og prinsessen drømte ofte om en anledning til igen at iføre sig sin hue. I stedet måtte prinsessen nøjes med at glæde sig på de søde pigers vegne, og trække på smilebåndet over sit 19-årige jeg og omgangskreds ved at læse på indersiden af sin hue.

Tid

Jo, prinsessen levede stadig. Prinsessen levede faktisk så meget, at hun knap nok kunne huske hvor al tiden var blevet af. Prinsessen syntes måske godt nogen gange at livet kunne blive en anelse for hektisk. Prinsessen savnede ofte hvor laaaangsomt tiden gik dengang at det var at man gik i børnehave og en uge virkede uendelig.

Prinsessen havde blandt andet brugt den seneste tid på at afprøve det dersens Shellac i den eneste vilde farve: pink, at have håb for Danmarks fodbolddrenge i EM, at have fødselsdag, at fejre sig selv i London, at ærgre sig på fodbolddrengenes vegne fordi de alligevel ikke havde en chance i EM, at få skamferet sin arm med en yndig solsikke, at fejre Sankt Hans med den sødeste svigerfamilie, at gå til motorcykel-teoriprøve og slå benene væk under alle fagfolk med kun én fejl og så i øvrigt forsøge at passe et arbejde, en mand, en kat og vasketøjet samtidig.