Prinsessen var egentlig af den overbevisning, at hun havde ret godt styr på Pippi, historierne om hende, fakta og lignende. Prinsessen var også af den overbevisning at Pippe var herre-sej, og én hun egentlig gerne havde ville være da hun var lille.
Men efter en tur i Tivolis Koncertsal, hvor en af prinsessens søde niecer (på manden) side spillede med i Mastodonternes opsætning af den klassiske musical om frk. overnaturlig-stærk, måtte prinsessen sande at hendes kendskab til Pippi var uhyre begrænset. Og at Pippi jo i bund og grund er en ret tragisk skæbne - en pige der i den grad mangler omsorgsfulde og grænsesættende forældre; dén slags der normalt gør mennesker fornuftige og til at holde ud at omgås.
Så jo jo, prinsessen gad da godt være herrestærk, have en kæleabe og en hest i køkkenet og det der - men prinsessen var egentlig temmelig godt tilfreds med at være nogt mere velopdragen, afbalanceret og, tjah, almindelig og kedelig.
I øvrigt syntes prinsessen af musicalen var fantastisk børne-underholdning, og ærgrede sig over ikke at have slæbt alle familiens småbørn med ind og se det.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar