Hverdagens glæder

Prinsessen elskede når hverdagen bød på at få klippet pandehåret når det virkelig trængte.

...at drikke kokos-hvid choko shake fra ParadIs - eller andre lækre smagsvarianter.

...at opdage en halv lasagne i fryseren når køleskabet var tomt.

...at tage fodbad foran fjern'eren og have babybløde fusser bagefter. Også selv om det kun varede til næste morgen.

...at være ligeglad med tiden og bare sove videre når vækkeuret ringede.

Søndage

Prinsessen syntes at alle søndage burde forløbe i skønt selskab, i yndige omgivelser og bagende sol.
Prinsessen var for doven til at afbillede alle de tilstedeværende. Man kunne godt blive doven af at ligge på tæpper i græsset i solen og spise kage.
Men knap 8 mdr. gamle Kaja var også opmærksomhedens centrum, så måtte man gætte sig til hendes mor, moster, prinsessen og værtinden. Og alle kagerne.



Prinsessen havde været på sommerhusweekend hos søde Elisabeth, i hendes Pompøse Palæ i forstaden. Katten var også med, men katten var ikke så tosset med sine nye legekammerater - kattene Eddie og Charlie, og hunden Cash; Palæets dyrepark. Prinsessen var derimod vild med sine legekammerater. Skønne kvinder og deres vidunderlige børn, der kom og gik, spillede dart, spiste alle prinsessens kager og fortalte gode historier.

Katinka Tandløs

Den opmærksomme ville måske have bemærket at prinsessen havde forsømt at skrive om katten i lang tid.
Men prinsessen måtte desværre indrømme, at det  ikke var den eneste forsømmelse katten havde lidt under.

Sidste år havde katten været til rutinetjek og vaccine hos dyrlægemanden. Prinsessen havde fået at vide, at det nok ville være en god idé at få kattens tænder renset inden for et halvt års tid. Prinsessen vidste jo godt at det var vigtigt at gå til tandlæge for prinsesser, men prinsessen synes egentlig det var lidt voldsomt at putte katten i fuld narkose, bare for at få børstet tænder. Det var jo trods alt en kat, som i tidernes morgen skulle forestille at have været et vildt dyr.
Og så skete der også alt muligt andet i prinsessen og kattens liv, og det blev en travl sommer.

For nylig tog prinsessen så atter katten til rutinetjek og vaccine - denne gang hos dyrlægedamen. Prinsessen nævnte dyrlægemandens udtalelse, og dyrlægedamen kiggede på katten. Og så var der nogen der slog prinsessen med en stor tung jernkølle af dårlig samvittighed!

Kattens tænder havde åbenbart været ramt af et eller andet paradentose-ish, og derfor havde dyrlægemanden ment det var godt at få dem renset. Det var imidlertid for sent, for i løbet af det forgangne år var det gået stærkt, og katten havde tabt 5-6 (FEM_-SEKS!!) tænder i overmunden.

Prinsessen syntes det var meget synd for katten - som nu umiddelbart ikke lod sig mærke med forandringen, og i øvrigt stadig var fuldt ud i stand til at bide fra sig, stjæle kødpålæg og spise tørkost.



(Prinsessen syntes så også at dyrlægemanden godt kunne have nævnt hvor alvorligt det var...)

Humørbomber

Prinsessen fik lækkerier fra Aarstiderne med jævne mellemrum. Problemet var bare at prinsessen var en værre kræsenpind, og ret ofte var lækkerierne slet ikke så lækre. Som nu for eksempel rødbeder.
Prinsessen elskede syltede rødbeder, men dér til gik grænsen for hendes kærlighed til rødbeder så faktisk også. Desværre var rødbeder nærmest altid i sæson, og prinsessen var godt træt af at forsøge at overbevise sig selv om at bagte rødbeder, stegte rødbeder, rå rødbeder m.v. var lækkert.

Så en dag faldt prinsessen ove r en opskrift på rødbede-chokolade kage. Prinsessen elskede kage, næsten alle slags kage - og prinsessen kunne godt lide squash kage selv om hun ikke kunne lide squash og antog derfor at rødbedekage måtte være den perfekte måde at konsumere de åndssvage rødbeder på.

Oven i købet opdagede prinsessen en eller anden skrivelse om, at rødbeder skulle udløse et eller anden "feel happy" stof - så i kombination med chokolade og dennes endorfiner, skulle rødbede-chokolade kage forestille at være næsten lige så effektivt som lykkepiller. En ren humørbombe.

Prinsessen toppen kagen af med en superlækker vanille-flødeost-frosting.

Og prinsessen måtte nok sande at hende og rødbeder ikke skulle have andet forhold til hinanden end et overfladisk bekendtskab.


Til de særligt interesserede havde prinsessen brugt denne opskrift.


Damedele

Prinsessen var normalt ikke den sarte type. Prinsessen tog på ø-lejr, boede i fællestelte og tissede i naturen. Prinsessen spiste ting der havde været på gulvet. Prinsessen gik i Netto uden makeup og i joggingbukser. Prinsessen spiste popcorn til aftensmad. Prinsessen havde ikke noget problem med at skifte tøj og dele omklædningsrum med andre damer. Og prinsessen syntes også at det var helt ok med nøgne damer i samme omklædningsrum.

Men prinsessen kunne virkelig, virkelig, virkelig ikke særlig godt lide den slags damer, der fuldstændigt havde mistet blufærdigheden - og i øvrigt evnen til at tage almindeligt hensyn - og derfor uden den mindste overvejelse stak hovedet ned af og bagdelen i vejret for at samle et eller andet op fra gulvet og dermed stillede deres mest intime område til frit skue. Prinsessen havde virkelig, virkelig, virkelig ingen som helst lyst til at få smækket fremmede damers kønsdele lige i hovedet..

Prinsessen syntes måske godt damerne som kunne vende måsen ind mod væggen - eller måske oven i købet have et håndklæde om sig i den slags afslørende stillinger.

Glæden ved småbørn

Prinsessen havde som før nævnt et lidt kompliceret forhold til børn. Men prinsessen synes nu at hendes niecer og nevøer var ret søde, sådan var det jo gerne med familie. På ét område kunne prinsessen dog godt blive rigtig, rigtig træt af selv de allersødeste børn - nemlig når de slæbte rundt på dyreparker i hovedbunden og gladeligt delte ud af samlingen!



Prinsessen havde en hårpragt selv Emily Salomon ikke kunne overgå. Tykt som bare pokker, langt og stort. Så det var selvsagt en uhørt stor gene at have små, ækle og uinviterede beboere i hovedbunden - 9 ud af 10 luseshampoer var fuldstændig umulige at fordele i prinsessens hår, og at kæmme det tog rask væk en time.

Prinsessen havde derfor for nyligt besluttet, at når hun skulle have børn, så skulle de være hårfri. Prinsessen havde læst om at man kunne får hunde og katte uden pels, så børn måtte bestemt også være en mulighed. En lusefri mulighed!


Arbejdernes kampdag

Prinsessen havde jo et arbejde. Ét af den slags som også skulle passes 1. maj. Så prinsessen måtte undvære lunkne øl på det våde græs i Fælledparken, råbende, stangstive teenagere der ikke havde nogen anelse om at 1. maj var mere og andet end en stor festival-lignende festdag, ballademagere der kastede med flasker til alle demo'erne fordi de kun var gået med for at få gang i en slåskamp og ikke fordi de havde en holdning, tomme taler, som var magen til dem sidste år, året før det og året før det igen og så selvfølgelig tømmermændene 2. maj.

I stedet kunne prinsessen i dagens anledning mindes en anden højtid som hun for nyligt havde fejret. Nemlig påsken. Onde tunger ville sige, at prinsessen bare var virkelig langsom, men uanset hvad ville prinsessen ikke snyde verden for et indblik i den påskeægge-verden som prinsessen forældres sommerhus blev omdannet til hvert år omkring påsken.