Eksamensvagt

Uden en dum opgave til at optage al sin tid, var prinsessen nødsaget til at finde på noget andet.
Derfor brugte hun en dag dagen på at være eksamensvagt. Det var en hårdt arbejde skulle holde godt øje med nogle frække teenagere der jo som bekendt kan finde på hvad som helst.


Okay, okay - virkelighed var måske nok mere noget i den her stil:


På eksamensvagtposten havde prinsessen haft selskab af en ganske charmerende bloggerinde med en eminent musiksmag og en stor kærlighed til litteratur (og en rigtig fin sweater) - nemlig hende her:


Færdig

Prinsessen var muligvis nok den trætteste prinsesse af dem alle. Men måske også den gladeste.
Oven på en meget, meget lang uge med gennemsnitligt 4 timers søvn i døgnet og arbejde resten af tiden, var prinsessen nu endelig, endelig, endelig færdig med sin allersidste opgave. 66 siders guldkorn (forhåbentlig) var klar til at blive printet og pakket hos en eller anden pro og afleveret til studieadministrationen.


Jo, prinsessen var helt bestemt også den gladeste!

Countdown

Bedst som prinsessen lige gik og troede, at opgaveskrivningen aldrig ville få en ende, var der pludselig under en uge tilbage til den store afleveringsdag!

Prinsessen gik derfor i gang med at forberede sig mentalt på en uge under pres, med alt for lidt søvn, alt for meget cola (når man nu ikke kan tåle kaffe, må koffeinen tilsættes af andre veje), firkantede øjne, stive fingre, ømme albuer samt en understimuleret Kat og en opmærksomhedstrængende mand (eller omvendt?!).
Prinsessen så faktisk lidt frem til det. Eller, i hvert fald til næste torsdag efter middag...




Selvforkælelse

Prinsessen var ved at være temmelig træt af den dersens opgave der hele tiden hang som en stor, tung sky over hendes skuldre. Prinsessen var også ved at være ret træt af alt for langt og tørt hår. Prinsessen var faktisk ret træt.
Så en dag lavede prinsessen den bedste overspringshandling man kan tænke sig. Hun tog til frisøren. Vintertrist og grå, med pjusket, slidt hår og en kampgejst lig nul.


Men en vidunderlig hårvask i massagestol, hovedbundsmassage, hårmaske, hyggesnak, gode råd og vejledning og et styk virkelig lækker hårpragt senere var prinsessen som født på ny. Sprængfuld af ny energi og gå-på-mod, og afslappet og oven på.
Prinsessen måtte godt nok mishandle sit dankort, men den pebrede pris var i den grad hele oplevelsen værd. Og med prinsessens manke kunne intet mindre gøre det (ikke uden at det endte i hår-depressioner i hvert fald)!


Prinsessen ville rigtig gerne anbefale sin magiker af en frisør, så prinsessen fik en bunke magiske postkort. Mod fremvisning af sådan et kunne førstegangsbesøgende få en tur til ½ pris. Prinsessen tænkte, at DU måske ville have ét?

Honningkagepyntning

Prinsessen havde travlt. Men når det var jul, var der visse traditioner man nødvendigvis måtte holde i hævd. Således gik det til, at prinsessen måtte holde fri fra sin ellers altoverskyggende opgave og tage til julehygge, honningkagepyntning og konfektproduktion i familiens skød.

Fødder

Prinsessen vidste godt at hendes fødder var store. Prinsessen havde aldrig forsøgt at narre nogen, ved at tage for små sko på eller andet stedsøster-agtigt. Så prinsessen kunne ærlig talt ikke se rimeligheden i, at stole, borde og andre hårde, smalle kanter altid havde følt sig berettiget til - fuldstændig uprovokeret - at gå til angreb på prinsessens forsvarsløse fødder.


1. december

Prinsessen kunne ikke udstå jul i oktober, og hun synes ærlig talt også det var lidt pjattet med jul i november. Men jul i december var noget af det prinsessen holdt aller mest af. Kitschet julepynt, alt for meget af det, gran over det hele, grimme lys, musik fuld af minder, nissehuer og masser af kager og andet guf.



Så da dagen for decembers begyndelse endelig oprandt, var prinsessen og mandens lejlighed forvandlet til en overdådig juleudstilling - og prinsessen væltede oven i købet ud af sengen før det var blevet lyst for at spise morgenmad med manden og overvære at han pakkede dagens pakkekalender-gave op. For sådan en havde prinsessen bikset sammen til ham (nu hvor hun jo alligevel ikke havde andet at lave - altså bort set fra den der dødvigtige hovedopgave...).


Natterod med bobler

I hjertet af Nørrebro var det ikke helt ualmindeligt at nogen holdt fest om natten i weekenderne. Så spillede de høj musik, gerne med vinduerne åbne og sang med og sådan noget.

Nogen ville nok være blevet irriterede over ikke at kunne sove, men med en flaske boblevand og godt selskab i mørket, syntes prinsessen at det var overordentlig hyggeligt - især når dem der holdt fest havde god musiksmag og spillede gamle Elton John hits!




Der kan godt være langt til Vesterbro

En nat, eller faktisk en morgen, blev prinsessen og manden vækket ved at mandens telefon ringede. Prinsessen var ellers lige midt i en drøm om noget med en bar, nogen der skulle bestille noget og en telefon der ringede. I den anden ende af røret var mandens ældste barn. Hun ville gerne komme og sove hos dem, for der var simpelthen for langt hjem til Vesterbro.

Prinsessen og manden sagde selvfølgelig ja, men synes nu alligevel det var lidt underligt - i og med at der ikke var mere end 1,5 km fra deres hjem til hendes.

Det viste sig imidlertid at den stakkels pige var meget, meget træt. For da manden havde lukket hende ind, gik han tilbage i seng og efterlod hende til sig selv. I prinsessen og mandens lejlighed havde de en stue til højre for entreen, køkken til venstre - og efter stuen lå kontor/gæsteværelset hvor alle antog at barnet ville sove.

Men næste morgen, da manden stod op, fandt han barnet siddende oprejst i sofaen i dyb søvn. Hun var aldrig nået ind i sengen. Og så kunne man jo pludselig godt se, at de sidste 1,5 km hjem havde været rigtig, rigtig lange!



Badeværelsesmåtten

Næsten lige så længe som prinsessen og manden havde boet i deres skønne lejlighed, havde de boet sammen med en hjerteformet badeværelsesmåtte. Prinsessen syntes den var meget sød og hyggelig - og kunne godt lide at have noget at stå på i stedet for bare fliser. Prinsessen havde derfor placeret måtten sådan i badeværelset:


Men manden var åbenbart ikke helt enig i prinsessens valg. Hver gang prinsessen trådte ud på badeværelset, efter manden havde været der, så der nemlig sådan her ud:


Det var ikke fordi prinsessen ikke godt kunne se ideen i at kunne træde ud på måtten efter et bad. Prinsessen følte bare, at det i det store billede var mere nyttigt at have den at stå på ved håndvask - en begivenhed der trods alt indtræf noget oftere end bad.
Så prinsessen vendte naturligvis måtten igen:


Og sådan kunne de åbenbart blive ved. Uden at nævne deres måtte-uenighed med så meget som et ord.

Alfred og Katinka

Prinsessens Kat var en stor kat. En meget stor kat, faktisk. Prinsessens Kat havde boet 1½ år på en bondegård sammen med en meget stor hund, en masse køer, mus og fugle. Prinsessens Kat var ikke bare en lille skrøbelig indekat, der aldrig havde smagt på livet.

Men en dag da prinsessen var ude at gå tur i gården med Katten i sele, kom en af de andre beboer i prinsessens andelsforening ud for at lufte sin hund. Verdens mest nuttede, glade, legesyge, påtrængende lille hundehvalp ved navn Alfred. Alfred havde vist aldrig mødt en Kat før. Og Alfred ville rigtig gerne lege med Kat.
Det stod imidlertid IKKE på Kats dagsorden at lege med den meget lille hund. Prinsessens Kat transformerede sig på et splitsekund om til en væsende drage og stirrede olmt på den lille glade hund.



Prinsessen var ikke heelt tryg ved situationen for Kat var cirka dobbelt så stor som den nuttede hundehvalp. Og Alfred forstod bestemt ingen vink med vognstange, og blev ved med at nærme sig dragen. Det lykkedes da også at udløse dragens dræber-klo, men heldigvis var Alfreds vist så hurtig, at han undgik kødsår på snuden.

Alfred lod sig nu ikke så let slå ud, og siden Katten åbenbart ikke gad lege med ham, forsøgte han ihærdigt at fange Kattens sele, stjæle prinssens luffer, fange sin egen hale, stjæle prinsessens luffer, komme lidt tættere på Katten, stjæle prinsessens luffer og charme sig ind hos alle på sin vej. Sidstnævnte lykkedes i høj grad, for Alfred var i særdeleshed en meget nuttet lille hundehvalp.

Så snart Alfred var gået hjem, forvandledes Katten igen til en sød og blød kat og skyndte sig indenfor i sikkerhed. Katten var meget træt resten af dagen. Og det forstår man jo sagtens, sådan nogle bittesmå hundehvalpe kan jo godt være virkelig farlige...

"Undskyld, har I dem her i str... 20 cm længere?"

Prinsessen var nem at lokke. Prinsessen lod sig ofte inspirere af pæne damer i blade, i fjernsynet, på blogge. Jeans med coating/læderlook var nu ikke nogen nyhed for prinsessen, men ikke desto mindre var hun blevet nysgerrig efter at tage et kig på Zaras forholdsvis billige version der lovpristes rundt om i blogland, f.eks. hos pæne Camille.

Prinsessen fandt nogle pæne bukser i den store forretning, og slæbte sig ind i prøverummet. Prinsessen havde altid godt kunne lide Zara, fordi de ofte havde bukser der var bare lige lidt længere end f.eks. H&M standardstørrelser.

Stor var overraskelsen derfor, da prinsessen trak i de lækre jeans.



Onde tunger ville måske mene at det var et luksusproblem at have for lange ben. Men luksus eller ej, så var det nu engang et problem. Og hvem drømte måske om at være nødt til at købe bukser til uhyre overpriser for at de kunne nå ned til gulvet??

Posedame

En af prinsessen favoritbeskæftigelser var at bære mange, tunge poser. Poser med stort set hvad som helst i. Poser med dejlige, nye ting i. Nyindkøbte ting.

Så prinsessen havde haft en vidunderlig dag. Godt nok var mange af tingene julegejl og hemmeligheder. Men alligevel. Prinsessen dankort var rippet og hendes arme lange og ømme. Det føltes skønt.


The extraordinary life of gær

En dag tog prinsessen sig sammen. Hun lavede en madplan og en indkøbsseddel og begav sig ned i det lokale supermarked, for - på super overskuds-agtig vis - at købe ind til de næste 1-2 uger.
Prinsessen samlede alle de ting hun skulle bruge, og forlod supermarkedet med fulde poser og stor selvtilfredshed.

Da prinsessen kom hjem og pakkede nyerhvervelserne ud var sorgen dog stor. Pakken med gær havde åbenbart undveget prinsessens blik, og var blevet liggende på kassebåndet i supermarkedet.


Prinsessen var hverken overskuds-agtig eller særlig selvtilfreds da hun dagen efter gik ned til supermarkedet igen. Derfor lod hun sig lokke i fordærv, og kom, i stedet for gæren til selv at bage lækre grove pitabrød, hjem med en pakke flotte, hvide færdigbagte pitabrød.

Ny bedste ven

Prinsessen havde foretaget en tiltrængt investering. Siden hendes sene teenage år, havde prinsessen haft et - på købstidspunktet - brandsmart lille kompaktkamera. Tiderne var imidlertid skiftet noget på den række år, og prinsessens kamera var nu ved at være så oldschool at det knap kunne hamle op med diverse mobil-kameraer og i øvrigt havde batterilevetid som en dårlig iPhone. Og med flere forudstående rejser, syntes prinsessen at det var på tide at udvide gadgetsamlingen med et ordentligt, godt og velfungerende kamera.

Pakkemanden leverede det en formiddag, og siden havde prinsessen set verden med helt nye øjne - og vice versa.


♥ Gæs

Prinsessen var vild med gæs. Meget gamle, dumme, skræppende gæs. For takket være gæssene, skulle prinsessen spise utrolig meget lækker, lækker øko-and.

Den 11. november 1600-og-hvidkål


Aftenen inden den 11. november 2011


X-prinsesse

Prinsessen var en tøs på mange områder. Hun kunne lide pæne ting som sko, kage og lyserød, og hun brød sig ikke om ting der gjorde ondt. Men prinsessen havde en drøm. En meget lidt tøset drøm. En drøm om i virkeligheden at være mutant. Superhelt.

Prinsessen var helt tosset med X-Men filmene, og svært misundelig på alle de pæne mutanter med superkræfter.
Forleden dag, da prinsessen og manden gik i biografen derhjemme havde de blandt andre lejet "X-Men 1. class". Og prinsessen kunne nu igen ikke få ud af hovedet, hvor sejt det ville være hvis hun havde muteret sig til vinger og superstyrke, og kunne flyve ud og redde verden sammen med de andre mutanter, og slås mod de onde.



Måske gjorde det heller ikke prinsessen dagdrømmeri bedre, at alternativet var at skrive den dersens hovedopgave...


Bland bananas

Prinsessen var faktisk ikke rigtig en slikmund. Prinsessen var fuldstændig hjælpeløs overfor kage og tosset med alt fra cookies til tærter. Prinsessen var også uhyre glad for kagens lillesøster: chokolade. Men hun havde ingen synderlig interesse i vingummier, lakridser og dets lige.

Bort set fra når det var sorteret i klare akrylbokse med overskriften "Bland selv-slik"!
I så fald mistede prinsessen alle hæmninger, og jo mere farverigt og ækelt slikket så ud, desto mere spændende syntes prinsessen det var - og dermed vigtigt at putte i posen.

En dag besluttede prinsessen og manden at gå i biografen. Derhjemme. De gik hen til den lokale film-pusher og lejede 3 spændende film. Og på vejen hjem gik de ind paradis. Eller helvede. Et mekka at bland-selv-slik. Alle tænkelige farver, smage, udformninger. Og lidt til. Til sølle 8,95 kr. pr. 100 g.

Prinsessen og manden forlod butikken 50 kr. fattigere, og sov ikke særlig meget den nat.


Vandkat

Prinsessen var virkelig glad for sin Kat. Især når den legede og så sjov ud, når den gerne ville kæles eller når den gjorde andre nuttede ting.

Prinsessen syntes til gengæld Kattens forhold til vand var en anelse irriterende. Da Katten flyttede ind hos prinsessen dengang den var en lille killing, for 6 år (!!) siden, havde prinsessen troligt investeret i alt det hippe udstyr - her i blandt selvfølgelig en vandskål. Med tiden havde prinsessen dog droppet at opfriske den hele tiden.

Katten nægtede nemlig at drikke vand af sin skål, uanset hvilken slags skål og uanset hvor frisk vandet var. Til gengæld kom Katten altid stormende når prinsessen eller manden gik ud på badeværelset eller når de lavede noget ved køkkenvasken, for at drikke vand fra vandhanen.



Det i sig selv var jo meget nuttet, men det dækkede åbenbart ikke Kattens behov for vand.
For hvis der var noget Katten elskede, så var det at drikke vand fra vandbeholdere der tilhørte andre. Vandglas, potteplanter og vandkander - men især glas.
Særligt kunne Katten rigtig godt lide at drikke af prinsessens glas, vente på at prinsessen hentede et nyt glas og så drikke af dét også!
Så kunne prinsessen godt synes at Katten var en lille smule træls...


Man vinder jo alligevel aldrig...

Prinsessen havde tidligere en anden blog. Klasselotteriet havde tidligere på efteråret en konkurrence. Man skulle skrive et blogindlæg om hvad man ville gøre hvis man vandt en million, og så deltog man i konkurrencen om et rejsegavekort på 25.000 kr. Prinsessen vidste jo godt at man aldrig vinder den slags konkurrencer. Men omvendt tænkte prinsessen også at der jo ikke var noget at tabe, og at indlægget faktisk alligevel var meget i prinsessens ånd. Så prinsessen skrev dette: Oh, I wish...

I onsdags ringede prinsessens telefon 3 gange. Men prinsessen er typen der ikke tager sin telefon ret ofte, og slet ikke hvis opkaldet kommer fra et nummer hun ikke kender. I går ringede prinsessens telefon en gang. Og så blev hun alligevel lidt nysgerrig, slog hemmelig nummer til og ringede op. Til Thomas fra Klasselotteriets telefonsvarer. Kort efter fik prinsessen en sms fra sin mand om, at hun skulle ringe til Thomas fra Klasselotteriet, om noget med at have vundet. Som sagt så gjort, men prinsessen fik atter fat på Thomas fra Klasselotteriets telefonsvarer.

Med rystende lemmer og totalt mangel på koncentration, ventede prinsessen utålmodig på at hendes telefon ville ringe igen. Og det gjorde den. Og det var Thomas fra Klasselotteriet. Og han sagde, at prinsessen havde vundet. Konkurrencen. Med blogindlæg. Om et rejsegavekort på 25.000 kr.



Crazy things DO happen...

Vaccine

Prinsessen og manden var glade for sol, og syntes lige som ikke at deres vemode hjemland havde præsteret at tilfredse deres behov for denne i indeværende år. De havde derfor besluttet sig for at holde vinterferie i et rigtig varmt og spændende land, i Afrika, i Gambia. 14 dage. Lige efter jul.

Men for ikke at rage alle mulige udenlandske sygdomme til sig, skulle prinsessen og manden have sprøjtet giftstoffer ind i musklerne. Nogen kaldte den slags vaccine.
Prinsessen tog oplevelsen i stiv arm. Eller, faktisk var prinsessens arme meget slatne, men det sagde læge-manden altså at de skulle være. Den rare læge stak nåle i prinsessen arme hele 3 steder og puttede så flotte plastre på de mikroskopiske stiksår. Prinsessen kunne godt lide plastre.





Nogle timer senere måtte prinsessen sande, at selv om selve stikkene ikke var noget at pive over, så kunne man godt gå hen og får virkelig underligt ømme muskler af at have fået sprøjtet sådan noget vaccine ind i dem.

Granatæbler

Prinsessen var glad for frugt. Meget glad for mange frugter. Prinsessen kunne godt lide bananer, pærer, blommer, clementiner, vandmelon og meget meget. Som f.eks. granatæbler.
Prinsessen var ualmindelig dygtig til at lave overspringshandlinger. Hendes fantasi til at finde på (dårlige) undskyldninger for at lave alt andet end opgaveskrivning kendte ingen grænser. Alt kunne bruge. Som f.eks. granatæbler.

Prinsessen måtte sande, at det nok var meget godt, at granatæbler kun var i sæson forholdsvis kort tid hvert år. For ellers kunne man godt have risikeret at en uhensigtmæssig stor del af hendes liv kom til at gå med at skille dem ad:


Ca. 10 min. efter:

Fest med konsekvenser

Prinsessen lørdag ca. kl. 22:30:


Prinsessen søndag ca. hele dagen:


Magisk musik

En dag tog prinsessen sin mand under armen, og mødtes med sine forældre på Huset i Magstræde. I Musikcaféen øverst i huset stod nemlig en helt særlig kunstner på scenen. Sebastian Lind. En superstjerne der stadig ventede på det helt store gennembrud, men med potentialet til noget rigtig stort. I hvert fald i følge prinsessen.

Sandt nok, prinsessen havde også fulgt knægten siden han som helt lille underholdt på en stol til en familiefest  - iført intet andet end en hjemmestrikket uldundertrøje, vel at mærke. Eller da prinsessen som ung teenager kom til at knalde bagagerumssmækken i hovedet på ham til en anden familiefest. Eller da hun i samme alder lærte ham om skatermoden fra storbyen - hvilken prinsessen i bund og grund selv intet vidste om, men der skulle jo ikke så meget til at imponere en 3 år yngre dreng fra udkantsdanmark. Eller dengang han slog benene væk under hele familien til sin mormor - prinsessens fasters - 70 års fødselsdag med sangen "Kære lille mormor" og en pludselig færdigudviklet voksenstemme.

Men familie eller ej, så var prinsessen fan og syntes faktisk at alle andre også burde være det. Virkelig!

Sebastian Linds seneste singleudspil - Never let go Lyt Never Let Go af Sebastian Lind

Søerne

Prinsessen var hjemmegående for at skrive afsluttende opgave i forbindelse med hendes uddannelse. Men prinsessen var uhyre dårlig til at være hjemmegående. Hun havde selvdisciplin som en regnorm (?), og havde meget svært ved ikke bare at sove længe, spise kage og læse blogs.
Så for at komme lidt op i omdrejninger, besluttede prinsessen at få luftet kadaveret på en rask gåtur rundt om Søerne, som hun nærmest var nabo til.

Prinsessen fyldte en ny lydbog ("Tænk på et tal" af JohnVerdon) på sin telefon, pakkede sig godt ind i tøj og fluffy høretelefoner og begav sig ud på eventyr.

Prinsessen blev helt begejstret over alle de småting der var at kigge på på turen, fik grinet sammen med en dame der kom til at løbe ind i hende og kom til at gå det sidste stykke ned af Nørrebrogade og fik i den forbindelse planlagt så mange nyindkøb at hele næste måneds SU vist allerede var afsat. Men i det mindste kun planlagt...


HEY! Har din mor ikke lært dig...

Prinsessen synes ikke specielt godt om edderkopper. Det var ikke sådan et panik-udløsende forhold, men prinsessen var helt klart helst fri for nogen form for nærkontakt.
Prinsessen blev inspireret af Den lille sortes seneste oplevelser, for hun forstod ærlig talt hvorfor er det egentlig var at krybene følte sig berettigede til at flytte ind hos uskyldige, harmløse mennesker. Tænk hvis større dyr gjorde det samme?




Prinsesse-konkurrence

Prinsessen var jo ikke den bedste til at håndtere de dersens børn. Men prinsessens veninder var begyndt at blive voksne og få miniature-mennesker, og prinsessen kunne godt lide sine veninder, så hun kunne også godt lide dem i små udgaver.

En dag fik prinsessen besøg af sin meget smukke veninde, og dennes vidunder af en lille datter. Knap 9 måneder gamle Madeline tumlede rundt i prinsessens sofa, imens prinsessen og veninden fik vendt verdenssituationen, drukket en masse kaffe og spist kage. Prinsessen syntes at Madeline var en særdeles nuttet lille...prinsesse. Hun begyndte faktisk næsten at være lige ved at komme til at overveje måske en dag snart at begynde at tænke på måske at få en af dem selv. Måske. En dag.

Verdens stærkeste...

Prinsessen var egentlig af den overbevisning, at hun havde ret godt styr på Pippi, historierne om hende, fakta og lignende. Prinsessen var også af den overbevisning at Pippe var herre-sej, og én hun egentlig gerne havde ville være da hun var lille.

Men efter en tur i Tivolis Koncertsal, hvor en af prinsessens søde niecer (på manden) side spillede med i Mastodonternes opsætning af den klassiske musical om frk. overnaturlig-stærk, måtte prinsessen sande at hendes kendskab til Pippi var uhyre begrænset. Og at Pippi jo i bund og grund er en ret tragisk skæbne - en pige der i den grad mangler omsorgsfulde og grænsesættende forældre; dén slags der normalt gør mennesker fornuftige og til at holde ud at omgås.

Så jo jo, prinsessen gad da godt være herrestærk, have en kæleabe og en hest i køkkenet og det der - men prinsessen var egentlig temmelig godt tilfreds med at være nogt mere velopdragen, afbalanceret og, tjah, almindelig og kedelig.


I øvrigt syntes prinsessen af musicalen var fantastisk børne-underholdning, og ærgrede sig over ikke at have slæbt alle familiens småbørn med ind og se det.

Dumme PostDanmark

Prinsessen indrømmede det. Hun var kommet til at købe nogle sko. Som erstatning for de her virkelig dyre nogen, havde prinsessen fundet noge fine, fine nogen - til 550 kr. for to par havde prinsessen altså ikke kunne holde sig i skindet.
Desværre viste skoene sig at være psykopat-høje og ganske ukomfortable - og prinsessen tænkte ved sig selv at hun så måske snart kunne lære at lade være med at købe for billige ting.

Prinsessen måtte returnere skoene, men fik sig en slem overraskelse på posthuset. Hele 210 kr., næsten halvdelen af skodskoenes samlede værdi, ville dumme PostDanmark gudhjælpemig have for at sende dem til England. Prinsessen tænkte, at det vel næsten kunne svare sig selv at rejse derover med dem - sidst hun tjekkede kostede flybilletter da nogenlunde det samme, og så ville man oven i købet få en tur ud af dem.
Prinsessen forlod rasende posthuset - med sin returpakke - og vidste nu ikke rigtig hvad hun skulle gøre ved skoene. Dumme prinsesser, der køber billige ting, og dumme PostDanmark der tager overpriser for alting. Øv...


Varme tæer

Prinsessen havde godt hørt snak om uldsokker, hjemmesko og andre remedier der skulle være nyttige i forsøget på at holde sine tæer varme sådan en kold efterårsdag med sofa-hygge. Men prinsessen følte nu alligevel at hun havde fundet en langt mere effektiv og hyggelig måde at løse problemet på.

Kat!


Forældet på en nat

Prinsessen var ikke nogen særlig stor fan af motion. Men omvendt ville prinsessen jo gerne blive ved med at være en pæn prinsesse. Så prinsessen havde set sig lun på en særlig type yoga - Bikram yoga - der foregik i 40 graders varme i hold á 90 min. Og hun blev faktisk rigtig glad for det. Ikke i en sådan forstand at hun så det som en fornøjelse at skulle afsted. Men i en sådan forstand at prinsessen kunne mærke en tydelig forskel efter kort tid - både fysisk og psykisk - og fremgangen var åbenlys hele tiden. Og så sagde alle de kloge at det var så frygtelig godt og sundt. Og dét kunne prinsessen godt lide.
 
Problemet var, at prinsessen som sagt ikke var særlig stor fan af motion. Så der skulle ikke mange gode undskyldninger til at prinsessen stoppede igen.

Således gik det til, at prinsessen en dag fik slæbt sig til yoga efter næsten 2 måneders pause. Prinsessen syntes da det var lidt hårdt at komme igang igen, men var nu alligevel ualmindelig selvtilfreds og højt på strå over overhovedet at være komme afsted.
Først dagen efter kom prinsessen til at betale den fortjente pris for sin lange pause. Som med et trylleslag var prinsessen blevet en gammel, kroget dame med spændte, ømme skuldre, knæ af vat og arme så tunge som bly. Det at sætte sig ned føltes som den rene tortur, og prinsessen hage føltes som om nogen havde givet den tæv. Prinsessen havde meget ondt af sig selv, og lovede sig selv aldrig igen at misvedligeholde sin krop og motion så længe...



Skodrømme

Prinsessen kunne virkelig godt tænke sig nogen nye sko. Et par gode, solide hverdagsstøvler - enkle, og helst med en chunky høj hæl for at holde sig i træning uden at overdrive. Og et par rigtige prinsesse-gummistøvler til at erstatte de flotte gummistøvler prinsessen desværre havde erfaret ikke var vandtætte et par måneder tidligere.

Men prinsessen fik ikke særlig stor opbakning blandt sine nærmeste. De rystede alle sammen bare på hovedet, og talte så om alle de sko prinsessen allerede havde. Men prinsessen kunne ikke forstå, at de ikke kunne se behovet, for de sko hun havde var jo enten for høje, for vilde, for tynde eller bare for forkerte - og gummistøvlerne kunne man jo slet ikke argumentere imod. Måske lige bort set fra det faktum at prinsessen aldrig brugte gummistøvler, og derfor havde haft de gamle i 5 år før hun opdagede defekten. Men stadig, gummistøvler var sådan noget man bare skulle have, syntes prinsessen.

Desværre var prinsessen stadig kun studerende, og skulle derfor vælge imellem mad og sko til den pris. Og selv om prinsessen elskede sko, så måtte hun nok indrømme at hun faktisk elskede mad højere. En lille smule i hvert fald. En meget lille bitte smule...

Pink Hunter gummistøvler - KG by Kurt Geiger støvletter


Farvel til DR

Prinsessen var næsten lige ved endelige at være færdiguddannet. Som et af de sidste led i hendes uddannelse havde prinsessen været 10 uger i praktik i Danmarks Radio. Prinsessen havde været meget, meget glad for sin praktikplads, og havde aftalt med sin leder at hun skulle tage lidt kage med til et lille afskedsarrangement hendes sidste dag. Lederen sagde, at hun nok ville få en eller anden DR-bog, og prinsessen nikkede glad.

Aftenen inden prinsessens sidste dag, bagte hun en masse cookies til sine søde kolleger. For hyggens skyld tog hun sin mand og nogle stykker af de nybagte cookies under armen, og tog hjem til sine forældre for at drikke kaffe.
Prinsessen mor var rigtig glad for kage, lige som prinsessen, og glædede sig til at smage prinsessens cookies.


Men glæden var kort, for man kunne næsten ikke tygge kagerne fordi de var blevet alt for hårde - og så smagte de også ganske kedeligt. Prinsessens mor, som var meget klog, sagde at prinsessen nok burde bage nogle bedre kager til sine kolleger, hvis de skulle huske hende for noget godt - for prinsessens mor vidste jo godt at prinsessen i virkeligheden var ret god til at lave kage.

Prinsessen tog det gode råd til sig, og næste morgen stod hun op og lavede sine yndlings citron-cupcakes istedet for. Da kagerne var færdige tog prinsessen på arbejde, der i virkeligheden var praktik.

Sidst på dagen mødtes hele prinsessens team og prinsessen gik ud og hentede sine kager i køleskabet. Og novra, hvor var hun glad for at hun havde bagt de nye, rigtig gode kager istedet for de tørre, hårde og kedelige cookies, for da hun kom tilbage til teamet stod der en kæmpestor kurv fyldt med lækkerier, som hendes søde, søde kolleger havde splejset om at købe til hende.



Søndag

Prinsessen var rigtig glad for at sove længe om søndagen. Faktisk var det måske nok hendes favoritbeskæftigelse bare at vende sig om på den anden side og blunde videre.



Desværre havde prinsessen valgt at omgive sig med individer med en lidt anden indstilling til søndage.

Prinsessens mand var tidligere bondemand, og vant til at stå tidligt op alle dage. Prinsessen havde fået vænnet ham lidt fra det, så han i det mindste kunne sove til godt op af formiddagen før han sprængfuld af energi begyndte at vælte rundt i hele deres hjem og stille mange spørgsmål til prinsessen.
Prinsessens Kat var også glad for at sove. Rigtig glad for det endda. Men desværre kunne katten bedst lide at sove når prinsessen var vågen, og omvendt.
Nogle gange syntes prinsessen at det var som om katten og manden havde rottet sig sammen imod hendes søndags-syvsoveri, og det kunne prinsessen godt blev temmelig rundtosset af.



Men så var det så skønt at prinsessen bare kunne stå op, give katten sin sele på og sende manden og katten udenfor at lege i gården, imens hun selv smed sig på sofaen med fred og ro til at vågne, læse blogs og drikke varm kakao.

HverdagsNadia

Prinsessen havde blogget før. Men hun var aldrig rigtig blevet tilfreds med det. Men så faldt hun over Hverdags-Nadias blog. Og med ét vidste prinsessen hvordan hendes egen blog skulle være.

Hverdags-Nadia var en sød, sej og charmerende gravhund, med masser af selvironi og humor - lige efter prinsessen hoved. Prinsessen var stor fan af Nadia.

Så da Nadia udskrev en konkurrence hvor man kunne vinde et vaskeægte Hverdags-Nadia krus hvis man tegnede hende, så slog prinsessen naturligvis til. Egentlig ikke så meget for at vinde, selv om sådan et krus ville være vidunderligt at drikke varm kakao af, men mest bare fordi prinsessen rigtig gerne ville lave en tegning af Nadia som tak for inspirationen: