Ikea

En dag tog prinsessens og hendes mand i Ikea. Prinsessen synes det var rigtig sjovt at tage i Ikea og elskede at kigge på møbler.
Men Ikea holdt søndagsåbent, og derfor var alle omegnens børnefamilier taget derud for at underholde deres børn. Rundt omkring i møblerne væltede 5-årige rundt efter hinanden, imens deres forældre kiggede på køkkenvaske, tv-borde og gulvtæpper. Det kunne prinsessen ikke så godt lide.
Der var også rigtig mange mennesker, der skulle returnere noget. Det skulle prinsessen og hendes mand desværre også. Så de var nødt til at sidde i kø rigtig længe. Prinsessen tog det med oprejst pande, og tænkte at hun så kunne udnytte ventetiden til at besøge toa'et. Men det var lettere sagt end gjort. For Ikea havde besluttet at man kun skulle på toa når man ankom til forretningen – og at man skulle returnere sine varer ved udgangen. Så prinsessen måtte gå hele vejen ud og udenom varehuset og ind af indgangen og så tilbage igen til udgangen for at udnytte ventetiden til at gå på toa. Det kunne prinsessen ikke så godt lide.
Alle de mange mennesker, der enten havde taget det halve af Ikea med for at returnere, det halve af deres børns børnehave eller indtaget et halvt supermarked inden de tog i Ikea, havde til gengæld glemt at tage deres pli med. De så intet udover deres egen næse, og stod konsekvent i vejen for dem hvis numre blev råbt op, så køen blev endnu længere. Det kunne prinsessen ikke så godt lide.

Da prinsessen og manden endelig fik returneret den skide hylde de havde købt i en forkert størrelse, gik de ud og ind af indgangen. Inde i varehuset fik prinsessen sig endnu en slem overraskelse. Alle de andre der var taget i Ikea den dag – og det var ikke så få – havde glemt deres ben-speeder derhjemme, så de gik langsommere end skildpadder og fyldte lige så meget som hvaler. Det var meget besværligt at komme rundt, og det kunne prinsessen ikke så godt lide.

Men det lykkedes prinsessen og manden af finde alle de ting de skulle bruge. På lageret stillede manden sig i kø, for prinsessen opdagede at de dvd-reoler de skulle have lå på en reol i en helt, helt, helt anden ende af varehuset.  Det kunne prinsessen ikke så godt lide.

Manden grinede og smilede bare lidt af prinsessen hele vejen igennem. Det var derfor prinsessen så godt kunne lide manden. Han kunne godt lide hende selv om hun var en sur kælling der talte grimt om folk og Ikea lidt for højt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar