Selvlysende

Prinsessen havde altid haft en stærk kærlighed til selvlysende ting. Selvlysende plastikstjerner, selvlysende kattekillinger, selvlysende t-shirt. Selv sagt var prinsessen derfor blevet ret begejstret da hun læste om en selvlysende neglelak og havde straks købt den hjem.

Prinsessen indså dog snart, at selvlysende neglelak ikke var særlig nemt at få noget sjov ud af. For det var faktisk så godt som aldrig at prinsessen opholdt sig i rum uden noget som helst lys overhovedet. Altså bort set fra når hun skulle sove om natten men det var der jo ikke meget fidus ved.

Så da manden og prinsessen en dag skulle nord på og se prinsessens yngste bonusbarn optræde i gymnasiets skolekomedie slog prinsessen til.
I den mørklagte sal sad prinsessen så og glædede sig over sin neglelak. Og ærgrede sig over at der ikke var andre der så den og glædede sig over den. Og over at selvlysende neglelak er så svært at få sjov ud af...



Og så glædede prinsessen sig til at starte på arbejde og igen få et liv med lidt mere mening og indhold i...

Clueless



Også prinsesser kunne have dage, hvor de bare skulle være blevet hjemme i sengen.

Susan

En dag da prinsessen var på vej mod poolområdet på hotellet i Gambia, kom hun forbi et par kvinder der havde fået lov til at sælge deres crap fra hotellet.
Den ene dame hev fat i prinsessen...



Der var bare dét, at prinsessen aldrig havde mødt damen før og i hvert fald på intet tidspunkt havde udtalt sig om nogens mødres navne. Det kunne selvfølgelig sagtens være noget damen bare sagde til alle. Men det mærkelige var så, at prinsessens mor faktisk hed Susanne - ret Susan-agtigt på engelsk!

Katinka

Prinsessen syntes det var ved at være længe siden, at katten havde fået lov at være med i eventyret.
Måske skyldtes det at katten intet interessant eller ekstraordinært foretog sig.
Men derfor syntes prinsessen ikke at den skulle snydes for en tegning.
Måske skyldtes dét at prinsessen intet interessant eller ekstraordinært foretog sig.

Katten:

Febervildelse

Prinsessen havde godt nok lidt svært ved at forstå, hvordan det var muligt at blive syg af at lave absolut ingenting. Men ikke desto mindre havde prinsessen lagt sig med feber og øm hals. For træt til at foretage sig noget med indhold, og for frisk til bare at sove.
Men et eller andet skulle prinsessen jo fordrive tiden med, og selv om Wordfeud var kærkomment legetøj, var det ikke rigtig nok.
Så prinsessen tunede ind på en af de sider på nettet, hvor man kunne se tv-serier kvit og frit.


Seks timer senere da manden kom hjem befandt prinsessen sig langt, langt borte på amerikanske high school gange, som en velsyngende, pivlækker og total cheerleader-fit teenager med romantiske forbindelser til lækkermås-badboy Puck... eller noget i den stil!

Wordfeud'ing

Onde tunger ville nok mene at det var lidt sent prinsessen var røget med på bølgen. Men ikke desto mindre havde prinsessen absolutet intet udrettet i sin ferie endnu pga.... Wordfeud!
Prinsessen var måske nok lidt af en ordekvilibrist, og spil som Scrabble og nu dens moderne pangdang, Wordfeud, var som skabt til prinsessen.

Prinsessen vidste godt at det nok var et spørgsmål om tid før katten og manden forbød hende nogensinde mere at bruge den smarte telefon, for det var ikke meget opmærksomhed de fik ind imellem alle ordende. Men så længe det varede, nød prinsessen at skrive ting som afart, molær og cider og se pointene rulle ind.


Prinsessens mest aktive modstander, var den smukkeste Elisabeth med det vanvittige ordforråd og de fikse fingre. Op til flere gange var det lige frem lykkedes Elisabeth at lammetæve prinsessen. Og op til flere gange havde prinsessen glædet sig over at Elisabeth var for langt væk til at kunne høre de skældsord prinsessen kunne, når hun stjal prinsessens bogstaver!

For de særligt nysgerrige havde Elisabeth faktisk en skøn krea-blog med sjove lopper og vilde projekter og masser af charme.



Rutineliv

Prinsessen var faktisk ikke bare blevet færdiguddannet. For selv om det i sig selv var helt vidunderligt, så kunne det også nemt have betydet måneder med jobansøgninger, samtaler, dagpenge og kampen for at få noget at lave.

Men prinsessen var så ualmindeligt heldig, at hendes praktikvenner havde savnet hende så meget siden oktober at de havde givet hende lov til at komme tilbage igen - som en vaskeægte medarbejder! Så per første februar skulle prinsessen til at have sin daglige gang i DR Byen blandt kendisser og andet godt folk, og prinsessen glædede sig meget til at arbejde hårdt, tjene rigtige penge og mest at alt at have fri når hun havde fri, uden lektier, dårlig samvittighed m.m.!

Og tilmed betød ansættelsen også, at prinsessen med god samvittighed kunne nyde de sidste 14 dage af januar som vaskeægte ferie - med bloglæsning, kage, kakao, bøger, magasiner, shopping og hygge og intet vigtigt på dagsordenen.


Reptiler en masse

En dag besøgte prinsessen og manden en reptilfarm i det sydlige Gambia. Prinsessen og manden havde indset, at det var rimelig håbløst at få nye gambiske menneske-venner, så istedet kastede de sig over dyrelivet.

Prinsessen fik lov at holde flere forskellige slanger, en babyskildpadde og en brandsjov kamæleon. Prinsessen syntes helt klart, at reptilfarmen var en af feriens højdepunkter. Og selv om det muligvis ikke var alle dyrene der var lige begejstrede for at bo der, så var de rigtig sjove at prøve at klappe, syntes prinsessen.


De rige fattige hvide

Prinsessen havde længe ønsket at se noget af Afrika, der skulle være så anderledes og spændende. I efteråret besluttede prinsessen og manden at tage på 14 dages vinter-solferie og eventyr i Gambia, et lille bitte land på Afrikas vestkyst. Gambianerne skulle være særdeles gæstfrie, venlige, nysgerrige og smilende på trods af voldsom fattigdom, kriminalitet eksisterede stort set ikke i landet og landet var tidligere britisk koloni, og dermed overvejende engelsktalende.

Prinsessen og manden læste en masse infomationer om turisme, ting der var værd at se, folkefærdet og kulturen. Prinsessen og manden var jo Afrika-jomfruer, og troede derfor på det der stod i guidebøgerne og hos rejseselskabet: man kan nærmest ikke gå i fred i Gambia, men langt de fleste er bare nysgerrige og vil vide alt om dit liv.

Ærgrelsen var derfor til at få øje på, da prinsessen og manden måtte indse at gambianerne rigtig nok var smilende, påtrængende og venlige. Men de var ikke bare nysgerrige og de ville ikke bare være venner med prinsessen og manden - de havde kun et eneste mål med deres kontaktforsøg: at tjene penge.

I starten tog prinsessen og manden det pænt, og svarede høfligt alle de mennesker der gerne ville have deres opmærksomhed. Sådan cirka 10 pr. minut. Men som ferien skred frem begyndte prinsessen og manden at finde det lidt anstrengende hele tiden at blive behandlet som omvandrende pengemaskiner. Hele tiden at blive tilbudt taxaer, træfigurer, guidede ture til absurde overpriser, frugt, juice m.m. Og da de 14 dages afrikanske eventyr lakkede mod enden, var tålmodigheden opbrugt og prinsessen og mandens reaktioner var ikke længere så imødekommende og charmerende.




Bevares, prinsessen kunne selvfølgelig godt forstå at de lokale gerne ville tjene penge. Gambia var et fattigt land. Men prinsesssen kunne ikke begribe at det virkelig kunne være en givtig forretningsstrategi at mase sig ind i turisterne privatsfære igen og igen og igen og igen. Prinsessen var af den klare overbevisning at hun ville have spist langt mere frugt hvis ikke sælgerne uafbrudt tiggede hende om at købe...

Prinsessen og manden havde håbet på at møde det rigtige Gambia og få et indblik i gambianernes hverdag og liv. Men det viste sig desværre at være komplet umuligt (i hvert fald med base i kystlinjen og turistområderne), for gambianerne betragtede ikke turisterne som ligeværdige "venner de endnu ikke havde mødt", de så kun chancen for lidt ekstra penge.

Still alive

Prinsessen viste godt, at man godt kunne komme til at tro at hun var blevet spist af en julegås. Eller druknet i snaps. Eller faret vild i lufthavnen. Eller strandet i udlandet. Eller ikke længere levende.
Men det var ikke tilfældet.

Prinsessen levede i bedste velgående i sit højtelskede Nørrebro-hjem. Men det var sandt at prinsessen havde haft voldsomt travlt med alle de juleforberedelser som ikke kunne kombineres med opgaveskrivning i december, børnefødselsdag og juletamtam, 14 dages d-vitaminpåfyldning i Afrika, tøjvask efter 14 dage i et land med rød jord og meget lidt asfalt, den absolut sidste og afsluttende eksamen på studiet - og, nåh ja, den første weekend som vaskeægte færdiguddannet!