Champagnebar

Prinsessen havde sørget for, at manden kunne få noget spændende, dyr mad på sin fødselsdag. Prinsessen var ret stor fan af de der sider med et nyt tilbud hver dag, og fik altid mange mails med sjove tilbud. Hun slog til, da man kunne smage 4 valgfri retter og et glas champagne på en ny fancy champagnebar i indre by. Så om aftenen på mandens fødselsdag mødtes prinsessen, han og det ældste bonusbarn på Tight i Hyskensstræde og spenderede en formue. For selv om prinsessen havde købt et tilbud, så skulle der jo flere drikkevarer til, og dem var der altså ikke tilbud på.
Men stedet var meget charmerende og anderledes indrettet og de fik lækker, lækker mad – prinsessen fik fancy-pancy tartelet, græskarrisotto (dagens vinder), mørbrad og creme brulee/profiteroles som deledessert med barnet.
Bagefter gik de på Y’s ved Nørreport og drak alt for store cocktails, så barnet næsten ikke kunne gå lige da de gik hvert til sit om aften.

Prinsessen spekulerede lidt over, hvordan det mon ville gå, at springe en tegning over - men tiden var for knap og fantasi for slidt til at finde på noget rigtig godt og relevant...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar