Årets sidste dag

Prinsessen havde fået en vidunderlig julegave, som hun havde ønsket sig rigtig meget. Det stod dog hurtigt klart, at det kom til at kræve en del tilvænning at samarbejde med den. Prinsessen håbede derfor at hendes tilbagevendende besøgende ville bære over med den lidt mærkværdige streg der pludselig havde overtaget prinsessen tegninger. Et tegnebræt var ikke helt det samme som et stykke papir!

Prinsessen havde fyldt bilen med ingredienser til sjove alkoholfri drinks, bagt to kager og var således klar til at springe ind i et nyt og meget spændende år sammen med sød familie, mini-mave, mand og en hel dyrepark!



Prinsessen ville i samme ombæring sige farvel til begivenhedsrige år 2012, der blandet andet havde budt på færdiggjort uddannelse, voksenjob, produktion af nyt liv og endnu en verdensundergang der gik i vasken.
Prinsessen ønskede alle en skøn aften og et fantastisk nyt år!

Hemmelighed

Prinsessen håbede virkelig, at det der med at håndtere børn, var noget man automatisk lærte når man selv satte dem i verden.
Prinsessen håbede også, at hun på alle tænkelige måder ville blive en bedre forælder, end dem hun lige havde peget fingre af.
Om ikke andet vidste prinsessen i det mindste at manden var god til at opdrage børn, i og med at han allerede havde produceret to skønne nærmest-voksne kvinder.
Uanset hvad ville prinsessen blive meget klogere på det hele om et halvt års tid, når hendes status som centrum i eget liv pludselig ville blive byttet ud med at være personlig tjener for et styks lille nyt liv!



Manden insisterede på at de ikke skulle have at vide om det var en han- eller hun-babyprinsesse de skulle have, så det måtte forblive en hemmelighed indtil ankomsten engang i juni (noget mod prinsessen vilje...).
Prinsessen var gået fuldstændig fri af træls gener som kvalme, psyko-træthed og lignende, og efter veloverstået 1. trimester og 1. møde med det lille vidunder til nakkefoldsscanningen turde prinsessen nu godt begynde at glæde sig (eller gå lidt i panik, prinsessen vidste ikke helt hvad der var mest passende...)

Overskudsko til de hjemløse

Engang boede prinsessens mand på en bondegård. Bondegården lå laangt ude på landet, og manden boede der sammen med sin bror. De dyrkede økologiske kæmpekøer, og en gang om året kom der en slagter og gjorde det af med årets kuld kalve. Kalvene blev solgt til venner, familie, bekendte og venners venner og alle var glade. Ind imellem var der nogle af køerne som blev gamle, og så blev de og behandlet af slagteren. 

Prinsessens mands bror boede stadig på bondegården med køerne. Men sidste år havde der været så meget rift om kalvekødet, at prinsessen og manden ikke havde fået noget. Til gengæld havde det i foråret fået en masse kokød, fordi en af mor-køerne var blevet for gammel til at få gode kalve og i øvrigt spiste alt for meget.
 I år havde prinsessen og manden fået en andel kalv. Problemet var bare, at de slet ikke var kommet i gennem al kokødet, så der var ikke plads nok i fryseren.


Men så havde prinsessen fået den idé, at donere overskudskokødet til den lokale hjemløsecafé. Prinsessen og manden fik deres fryserplads tilbage, og en masse udsatte, sultne og forfrosne mennesker kunne få et eksklusivt måltid øko-mad. Så en mørk og kold aften, var prinsessen på besøg hos Kirkens Korshærs café - lige midt i spisetid. Damen, som prinsessen havde mailet og aftalt med, troede godt nok først at prinsessen bare var en ny sulten gæst, men det tog prinsessen ikke så tungt, for der var fuldstændig proppet med sultne mennesker og prinsessen afleverede med glæde to store, gode stykker øko-ko til køkkenfolket og gik derfra med overordentlig god samvittighed!

Lorte-forældre #2


Prinsessen vidste godt at det var en noget tynd is at bevæge sig ud på. Man måtte ikke pege fingre af andres evner til at have børn - slet ikke uden bevis for at man selv var et hak bedre. Men prinsessen var ikke så dygtig til dyden "at holde kæft".

Prinsessen havde i snart mange uger brugt torsdag aften på at blive forarget over hvor mange af de deltagende forældre i programmet "Generation XL" der faktisk mere eller mindre modarbejdede deres børns vægttab, på grund af mangel på ansvar og autoritet. Forældrene bekendte på landsdækkende TV, at de ofte lod ungerne bestemme menuen, om de skulle cykle i skole, om de skulle se TV hele dagen eller spille fodbold osv. fordi de ganske enkelt ikke havde lyst til at tage konflikten. Fordi de altså ikke havde lyst til at opfylde deres rolle og ansvar som opdragende voksen! Lyst til???
Selv når ungerne selv prøvede at holde fast i reglerne fra ekspert-lægerne, var der flere af forældrene der faktisk lavede om på reglerne for at gøre deres egen hverdag og opgave nemmere!


Prinsessen syntes det var tragisk, at det åbenbart var blevet socialt acceptabelt at lade sin børn opdrage sig selv og bagefter stille sig undrende overfor at de måske ikke havde det så godt...

En dag hørte prinsessen så et nyhedsindslag om unge, socialt belastede kvinder der havde følt sig presset til aborter af deres kommunale kontakter. Prinsessens første tanke var selvfølgelig "skrækkeligt" og forkasteligt" og "de stakkels kvinder, sådan må man ikke behandle nogen". Men efter lidt overvejelser havde prinsessen faktisk lidt svært ved at se problemet i, at fraråde alle de 17-årige mobbeofre, misbrugsbørn, voldssdømte, kontantshjælpsmodtagere, psykisk ustabile piger i at skyde børn ud af underlivet i ét væk.
Prinsessen kunne faktisk ikke rigtig se det forkerte i, at gøre en indsats for at forhindre et utal af fremtidige plejebørn og tvangsfjernede - eller endnu værre misbrugte og misrøgtede børn i at blive sat i verden.
Prinsessen kunne virkelig ikke finde medlidenhed med en gravid 20-årig, hvis første barn var tvangsfjernet, der følte at "systemet" pressede hende til en abort.



For hvorfor helvede skulle det egentlig være en menneskeret at få en masse børn som man ikke var i stand til, havde lyst til eller tog sig tid til at tage sig ordentligt af???



Lorte-forældre

Årstiden var ikke rigtig til det, for det var nærmest altid mørkt når prinsessen var hjemme hos katten. Men når det hele alligevel flaskede sig, fik katten lov at komme ud i gården og få lidt frisk luft (og fange fugle..). Katten fik sin sele på, og lagde sig som regel i en busk (for at fange fugle). Om sommeren var prinsessen tit ude sammen med katten, men om vinteren måtte den klare sig alene, i mens prinsessen holdt øje inde fra varmen.

 Gården var beboet af masser af børn, og børnene syntes selvfølgelig at katten var meget spændende. Prinsessen havde tit snakket med børn - for rigtig mange af dem var så søde at spørge om man godt måtte kæle katten, inden i de bare kastede sig over den. Katten var desværre ret sky og bange for børn, så prinsessen prøvede at lære børnene at de skulle være forsigtige og sørge for ikke at omringe katten. Børnene var tit lidt for ivrige efter kattens smag, og de fik sjældent særlig meget ud af den - men de prøvede og var søde.

Ind imellem var der dog nogle børn som ikke var helt så velopdragne - eller store nok til at forstå.

 En dag, om vinteren, sad katten i sin busk. Prinsessen var inde i varmen. Ude i gården var to småunger i 2-års alderen og hver deres forælder. Pludselig fik prinsessen øje på, at den ene lille unge, en knægt, stod og flagrede med en skovl oppe i hovedet på katten. Katten var bange, presset op i en krog og kunne ikke komme væk fra drengen. Drengen var alt for lille til at forstå kattens signaler og ville sikkert bare lege med katten.

Men sammen med drengen stod hans far. Faren stod bare og kiggede på og smilede.
Prinsessen skyndte sig ud til katten, og måtte bede drengen flytte sig for at kunne komme ind til katten. Det huede ikke faren, der fornærmet sagde "Ja, han er jo kun 2 år". Prinsessen måtte så fortælle faren, at katten jo tydeligvis var utilpas og bange, og det jo netop derfor var hans opgaver at afholde drengen fra at gøre noget forkert. Hvortil faren svarede, at han selvfølgelig havde prøvet at flytte drengen, men han var jo bare gået tilbage til katten (...og så var der jo ikke mere at gøre ved det?!?). I øvrigt var det jo tydeligt, syntes faren, at katten ikke havde taget skadet eller lidt overlast (...så prinsessen skulle bare tage at slappe af og lade ungen skræmme livet af katten?!).


Prinsessen fik viklet katten ud, som straks spurtede hen mod døren. Prinsessen spurgte manden, om han selv syntes at det så ud til at katten syntes at det var sjovt? Og afsluttede med at sige, at hun selvfølgelig godt kunne se at det var mest rimeligt at hun og katten bare holdt sig væk fra gården, medmindre de ville finde sig i at 2-årige gjorde præcis hvad det passede dem, uanset konsekvenserne, for det er jo 2-åriges ret og det er naturligvis uhørt at forvente, at 2-åriges forældres tager en slags ansvar for deres børns opførsel...

Prinsessen anmodede om at blive skudt ved daggry, hvis hun nogensinde fralagde sig ansvaret for at opdrage sig eget barn!! Børn var kun børn og prinsessen syntes selvfølgelig ikke at de kunne bebrejdes at lave ballade og prøve grænser af, men prinsessen havde absolut intet til overs for forældre der ikke gjorde en indsats for at gøre børnene til søde, hensynsfulde voksne med god moralsk forståelse og respekt for andre - mennesker såvel som dyr. Så måtte man sgu lade være med at formere sig, hvis man ikke kunne overkomme dét.

Sangfugle og babyer

Søde Herr og Fru Fausing ville så gerne have en baby. Men desværre ville moder-karma ikke rigtig som de ville, så de var nødt til at få hjælp fra de kloge fertilitetslæger. Karma var dog ikke så nem at omgås (kælling!), så selv med lægehjælp lod baby-Fausing vente på sig.
Herr og Fru Fausing var nu ikke typerne der sådan gav op - slet ikke når det handlede om familieforøgelse. Men økonomien sætter jo grænser for de fleste, og en dag så det desværre lidt trist ud for Herr og Fru Fausings fertilitetsopsparing. 

Heldigvis havde Herr og Fru Fausing en masse venner, som søde mennesker jo gerne har, og alle vennerne ville rigtig gerne hjælpe. Herr og Fru Fausing inviterede derfor alle disse venner til en stor fertilitetsfundraising fest. For en beskeden entre-pris fik alle vennerne serveret lækker mad i festlige omgivelser og fabelagtigt selskab. Fra baren kunne de købe alskens drikkevarer for småpenge der naturligvis gik til Herr og Fru Fausings fertilitetsfond. Nogle af deres venner havde doneret fine hjemmegjorte smykker, malerier og andet pænt man også kunne købe. 

Under hele festen blev der spillet musik for gæsterne. Men for at få lidt penge i kassen, var musikerne som en levende jukebox, hvor man kunne købe en stemme på et nummer. Hver time blev stemmerne talt op, og de 10 numre med flest stemmer blev spillet.

Prinsessen havde været med til at sælge musik. Med manden på akkompagnerende guitar havde prinsessen et par håndfulde numre på bud. Prinsessen var ikke ligefrem hjemmevandt på en scene. Faktisk var det første gang nogensinde, at prinsessen skulle synge for nogen andre end manden (ok, det var lidt løgn, for i 3. klasse var prinsessen med i musical og havde en solosang, men det talte ikke rigtig). 
Og til prinsessen store gru, var et af hendes numre allerede med i 1. time. Prinsessen var nær død af skræk da hun fik mikrofonen i hånden. Hun rystede som et espeløv under hele optrædenen. Men det gik forrygende - og lige så gjorde resten af prinsessen solgte numre. Til sidst syntes prinsessen faktisk næsten af det var sjovt at stå på scenen.
Prinsessen havde absolut ingen forhåbninger om en karriere i branchen, men det havde været uendeligt sjovt (og angstprovokerende...) at prøve.


Og prinsessen var desuden glad for at at vide, at hun havde hjulpet en lille, bitte smule til, at Herr og Fru Fausing havde fået fyldt sparegrisen tilstrækkeligt op til at kunne færdiggøre den behandlingsrunde de var i gang med. Prinsessen håbede der snart kom en lille baby Fausing som hun kunne synge for i stedet...

Prinsessen kunne på det varmeste anbefale alle nysgerrige at besøge Fru Fausings krea-blog med pæne nips, dims, hjemmegjort, retro og fertilitetsnak. 

Klementiner

Der var et lyspunkt i vintersæsonen. Citrusfrugterne. Især klementinerne. Prinsessen elskede klementiner - små og fine, med en perfekt afstemt sødme og syrlighed. Frisk, men stadig næsten som slik. Fuld af held med 10 både eller skrællet i ét stykke.
(Her omtaltes ikke klementiner med sten. Klementiner med sten var djævlens opfindelse, lige som de der klementiner med helt underligt hårdt frugtkød. De burde ikke være tilladt nogle af delene, og prinsessen regnede dem ikke for rigtige klementiner!)

Problemet med klementiner var, at prinsessen ganske enkelt ikke kunne udstå alt det hvide fniller der sad på en nyskrællet klementin. Prinsessen havde godt hørt om, at det hvide i citrusfrugter skulle være ekstra sundt. Men prinsessen ville sk*de på sundt. Prinsessen hadede følelsen af lodne klementiner, og siden hun var et hysterisk lille barn havde prinsessen altid taget sig tid til at pille det hvide fniller af ALLE klementinbådene.

Med alderen havde prinsessen lært at acceptere lidt af det hvide fniller, hvis det sad rigtig godt fast på klementinbåden, og ikke udgjorde noget flagre-risiko. Men tykke lag af hvidt fniller og løs, strittende fniller skulle ikke i nærheden af prinsessens mund.

Og således kunne klementin-spisning snildt udvikle sig til et helt dagsprojekt for prinsessen. Den udenforstående var måske ikke klar over, men det tog ret lang tid at affnilre klementiner.
Ydermere blev prinsessen gerne sovset ind i klementinerne, fordi det krævede så meget nærkontakt at få alt det hvide stads af. Og da prinsessen ikke brød sig synderligt om lugten af citrusfrugten andre steder end på selve frugten (prinsessen hadede når andre spiste citrusfrugter på upassende steder som skoler, kontorer, toge og lignende) krævede en enkelt klementin rigelige mængder sæbe og vand til dessert.

Men prinsessen elskede klementiner. Også selv om det betød at der så blev mindre tid til Facebook, shopping, fjernsyn og neglelak, og et overforbrug af håndcreme efter alt det sæbeskrubberi!

Malmö

Prinsessen syntes det var svært at give manden gaver. Manden havde jo alt: søde børn, en lækker, ung kone,  hipsterhybel i storbyen, en virkelig hurtig motorcykel og mindst 4 par jeans. Så prinsessen havde pakket en tegning ind til manden - en tegning af at de skulle på weekendtur til nabobyen Malmö.
Prinsessen havde hørt så mange fine ting om Malmö. Tæt på, skøn storby, masser af charme, spændende butikker, mange kulturer, god mad, lav svensk krone, flot arkitektur osv.



En dag pakkede prinsessen og manden så tasken, afleverede Katten til babysittning på Amager og vandrede til toget på Nørreport. Første udfordring viste sig at være at finde et sted at købe billetter, da alle skiltene pegede i forkerte retninger, og den eneste automat prinsessen kunne finde var i stykker. Da det lykkedes at finde en betjent kasse, takkede prinsessen pænt nej til en retur-billet, for den kunne man jo lige så godt købe i Sverige.

Prinsessen og manden sprang på toget, der til DSBs(??) ros kørte med 10 minutters mellemrum, til tiden og lynende stærkt. 45 min senere checkede prinsessen og manden ind på deres hotel i centrum af Malmö - fulde af forventning og glæde.

Da bagagen var på plads var klokken blevet spisetid og prinsessen og manden begav sig ud på jagt efter en restaurant. Udvalget i nærområdet var overraskende begrænset, og priserne var i den grad også overraskende. Almindelige discountrestauranter opererede med hovedretpriser i størrelsesordenen 200-300 kr. Sådan cirka det dobbelte af hvad prinsessen og manden kunne have fået samme type mad for hjemme i København.
Maden var udemærket, men ingen kulinarisk sensation. Til gengæld var det en sjov fornøjelse, at restauranten som prinsessen og manden valgte, havde sat gasvarmere op mellem alle bordende, så man kunne sidde udendørs og spise.

Lørdag morgen rullede prinsessen og manden ned til hotellets morgenbuffet. Spiseligt, men bestemt ikke værd at vælge dét hotel for. Stort udvalg, men relativt kold varm mad.
Efter morgenmaden skulle byen udforskes. Efter en ret tam tur ned af det første stykke af Malmös gågade indså prinsessen og manden at butikkerne i Malmö først åbner kl. 11 - og der var derfor ret dødt inden da. For at fordrive tiden gik prinsessen og manden så en tur i Kungsparken. Helt fjollet indrettet park, men masser af ænder og grønt og vand.
På vej tilbage mod centrum stødte de på Malmös perle. En lille autentisk vegansk cafe, med retromøblering både ude og inde, både frukost og frokost buffet til ikke særlig mange penge, kaffe, øko-saft og kager. Prinsessen og manden tog et pitstop i deres møblerede baggård, og det var lige før at den hyggelige Kafé Agnez var hele Malmö-turen værd.

Tilbage i centrum var der blevet lidt mere livligt, men efter en grundig spadseretur både frem og tilbage, måtte prinsessen konstatere at Malmö byder på:
   - Et langt mindre udvalg af de klassiske high street butikker end Kbh
   - En meget koncentreret gågade, med industri/bolig/ingenting i alle sidegader
   - Hovedsageligt uinteressante og anonyme bygninger (bort fra Lilla Torg)
   - Absolut ingen iøjenfaldende specialbutikker eller noget særlig svensk
   - Utroligt lidt at kigge på!

Prinsessen og manden vandrede en tur ud til Folkets park. Og det var da meget sjovt med forlystelsespark og lidt halloween pynt. Men turen derhen var komplet uden indhold og dermed ret lang.
Prinsessen og manden tømte et (det eneste de fandt) lokalt supermarked for bland-selv slik - som er virkelig billigt - og sjove nødder.
Prinsessen og manden spiste lidt virkelig god, men dyr, tapas til frokost.
Klokken 17 lukkede alt i Malmö, og der vidste prinsessen og manden faktisk ikke rigtig hvad de skulle få tiden til at gå med. De prøvede at gå i biografen, men der var kun 3 biografer i Malmö, og alle havde total udsolgt, eller kun spredte pladser til aftenens forestilling ( i éntal!).
Prinsessen og manden endte med at drikke en cocktail og spiste tidlig aftensmad - dyr, italiensk og almindeligt - for så at smide sig foran fjernsynet på hotelværelset, der tilbød DR1 og dermed både Matador og James Bond.

Om søndagen vadede prinsessen og manden en lang og uendelig kedelig tur ud til det famøse Turning Torso. En meget sjov bygning, der ligger midt i et dødssygt beboelseskvarter, der er adskilt fra Malmös centrum af store industriområder.
Klokken 12 stod prinsessen og manden klar på togstationen - men Malmö nåede at levere endnu en træls overraskelse inden de fik lov at komme hjem til København. Togbilletterne kostede - efter vekselkurs - 30 kr. mere end de havde gjort hvis prinsessen havde købt dem i København.

Prinsessen ville på det varmeste anbefale alle at blive i København, der var både billigere, dejligere, smukkere, langt mere alsidig, spændende og tættere på!

Bye bye, oktober

Selv prinsesser kunne godt komme lidt ud af trit med det hele, når efteråret pludselig gik til angreb med grå, kulde og blæst og gjorde tilværelsen lidt mere trist udenpå.
Så derfor glædede prinsessen sig også umanerligt meget til at det snart - endelig - blev november.

For i november blev det lysere, dagene blev længere, temperaturerne steg, naturen begyndte at få farve, blæsevejret aftog og blev en sjældenhed, regnen gik i hi og man kunne begynde at bruge andre sko end vatterede, vandtætte moonboots udendørs.

Eller...


Kattelege

Prinsessen måtte indrømme at hun ikke ofte nok tog sig tid til at lege med katten. Katten var ellers glad for at lege. Men ikke særlig nem at lege med. Så katten var også lidt selv skyld i det.

Som regel gik det nemlig altid sådan når prinsessen legede "mus-i-snor" med katten, at katten var meget interesseret i musen, de første 2 minutter. Katten lå på lur, sprang efter musen og fangede musen. Et par gange. For ved 3. eller 4. museangreb fik katten gerne øje på sin madskål midt i springet - og kastede sig så over den i stedet, og lod mus være mus.



Selv om prinsessen syntes at katten var særdeles nuttet, kunne prinsessen som oftest finde på sjovere ting end at står med en musesnor i hånden og kigge på katten spise mad...

Efterårsgaranti

Hvis prinsessen på nogen som helst måde skullet have undgået at bemærke at det var blevet efterår, så sørgede hendes ynkelige hals for at minde hende om det.
Prinsessen havde pakket sig ind i hættetrøjer, halstørklæder, striksokker og prøvede at holde efterårsforkølelsen stangen ved at indtage voldsomme mængder hvidløg, frisk, eksotisk frugt og chokolade.


Biker chick

Prinsessen havde ikke den store interesse i at tegne og blogge lige for tiden. Eller arbejde eller spise for den sags skyld. Prinsessen havde faktisk ikke den store interesse for særlig meget andet end sin ny kæreste og bedste ven - det røde lyn.


En dag, efter lang, lang ventetid bestod prinsessen sin motorcykel køreprøve og fik føjet et A til B'et på sit kørekort. Prinsessen vidste godt at det var lidt fjollet midt i september, men prinsessen tænkte også at det var vigtigt at få brugt det dersens kort med det samme så hun ikke glemte det hele inden foråret. Derfor købte prinsessen straks en smuk 11-årig livsledsagerske, og siden havde prinsessen tilbagelagt flere 100 km i det danske efterårsland på sin nye ven.

(Sammen med manden en stor del af tiden. Manden ville nemlig ikke gå glip af noget, så manden havde også købt en ny ven)

Ræv

Nej. Prinsessen havde intet som helst med ræve at gøre. Prinsessen vidste intet om ræve. Prinsessen mødte meget sjældent ræve. Prinsessen havde bare lyst til at tegne en ræv.

En ræv:

Menneske-katte

På det seneste var katten begyndt på noget ret fjollet. Når den havde været på kattebakke og dækket sine efterladenskaber til, brugte den lige 5 min. på at rulle 2/3 af toiletrullen ud over hele gulvet og bakken.



Prinsessen spekulerede over, om katten faktisk havde fattet hvad toiletpapiret gik ud på...

Loppemarkedsmobning

Prinsessen var glad for pæne ting og havde en tendens til at samle rigtig mange af dem. Rigtig meget tøj, for eksempel. Så ind imellem fik prinsessen den ide at rydde lidt op i klædeskabet og tage på loppemarked i håb om at få byttet de gamle klæder til lidt håndører.

Således skulle prinsessen en dag på loppemarked sammen med yndlingsbonusdøtrene. Loppemarkedet var på Onkel Dannys plads, og prinsessen havde været der engang før i foråret sammen med søde damer og det var hyggeligt.

Prinsessen blev sat af på pladsen imens manden kørte hen og hentede børn og deres crap. Det viste sig at være en stor fejl!

Prinsessen gik hen til arrangørdamen og fik udleveret en lille grøn lap med et nummer på. Det skæbnesvangre tal '31'. Idiotisk som prinsessen var (...) antog prinsessen at det betød at hun så havde fået tildelt stadeplads nr. 31 og stillede derfor sine ting der.
Kort efter kom en bil kørende ind på pladsen. Ud trådte 2 gamle damer, som straks kastede sig over prinsessen, for nr. 31 var jo der de ALTID stod. Prinsessen var dum nok til at tro at arrangørdamen havde tjek på tingene, så prinsessen svarede at det var hun ked af, men at hun havde altså fået tildelt den plads.

Så kom arrangørdamen. De gamle damer sagde at de ikke viste om prinsessen havde fået lov til at stå der eller om prinsessen bare havde stjålet deres plads. Arrangørdamen sagde fluks at det sidste selvfølgelig var tilfældet, hvorfor prinsessen trak sin grønne seddel frem og prøvede at forklare. Arrangørdamen nikkede, og sagde at de gamle damer jo bare kunne tage en anden plads.

De gamle damer var imidlertid ikke så nemme at stille tilfredse. De gjorde det meget klart for prinsessen at hun var en umulig spasser som ikke fattede noget ("Du kan jo nok selv se, at dit stativ ikke kan stå der, for så kan folk ikke komme forbi"...), og pludselig kom arrangørdamen tilbage.
Imellem tiden var hun kommet i tanke om noget overraskende nyt, og råbte derfor at nummeret på seddelen ikke havde noget som helst med ens standplads at gøre ("halllooo, hvor dum har man lov at være at få den komplet ulogiske ide!??!"). Prinsessen accepterede selvfølgelig at flytte så de - vigtige, vigtige - gamle damer kunne få deres plads, men beklagede sig lidt over at hun hele tiden blev kostet rundt med. Det viste sig at være en stor fejl.

Arrangørdamen skældte prinsessen ørene fulde over hvor dårlig stemning hun spredte og hvor uintelligent hun var siden hun ikke selv kunne regne ud at nummeret selvfølgelig ikke havde nogen betydning eller i det mindste kunne havde sat spørgsmålstegn ved det og spurgt nogle kloge loppere. Og i øvrigt kunne prinsessen  bare tage at skride hvis hun skulle være så sur. Blev der rent faktisk sagt.
Imens krydrede de gamle damer oplevelsen ved at stå ved siden af og højlydt fortælle om hvor umulig og besværlig prinsessen faktisk havde været de sidste 5 min.


Enden på det hele blev, at prinsessen flyttede sine ting, brød tudende sammen af raseri og ubehag, og satte sig på en trappe en spytklat derfra og ventede på bonusbørnene. Imens prinsessen sad der og hulkede sørgede de gamle damer for højlydt at pudse deres glorier ved at fortælle hinanden hvor hjælpsomme, venlige og imødekommende de begge var.

Da pigerne kom, forlod prinsessen loppemarkedet og overlod det hele til dem - og prinsessen ville med sikkerhed aldrig nogensinde igen sætte sine ben på dét loppemarked!!

Bomuld og bryllup

Der var engang en prinsesse. Alt det der med hvide heste, store bryllupper og prinser prellede fuldstændigt af på prinsessen. Men en dag væltede der en mand ind i prinsessens liv. Prinsessen prøvede at få puffet ham ud igen, men manden var ikke lige sådan at slippe af med, og efter lidt tid måtte prinsessen indrømme, at selv om manden passede meget dårligt ind i hendes verdensbillede, så ville hun faktisk helst ikke af med ham igen.

Året efter spankulerede prinsessen ned af en plastikgang midt i mandens have og gav manden sit ja, med fugtige øjne og rystende hænder. Og nu havde de så levet lykkeligt i 2 år!


Cykel-Katinka-myggen

At have en bil midt på Nørrebro var langt fra altid en fest. Tværtimod var det virkelig tit håbløst at finde parkeringsplads, nærmest umuligt at komme helt hjem og virkelig tidskrævende på grund af al trafikken.
Oven i alt besværet kunne man så lægge ærgrelsen ved at skulle sætte sig ind i en kogende og klam bil i bragende solskin. Men når man gerne ville på tur med sin Kat, var der bare ikke så mange andre muligheder, og Prinsessen kunne godt lide at tage Katten med ud til sine forældre på Amager f.eks.

Men en dag tog fanden pludselig ved manden (ok, det var løgn, prinsessen og manden havde talt om det i 1½ år, så det var ikke særlig pludseligt), og inden prinsessen var færdig med sin skønhedssøvn havde manden bygget en brandsmart foranstaltning til at sætte på prinsessens cykel. Et net, en omvendt kurv til at sætte oven på den faste kurv, så Katten kunne sidde der uden at falde ud og uden at stikke af.

Katten var ikke vanvittigt begejstret over at blive puttet ned i cykelkurven, men Katten fandt sig i de utroligste ting hvis bare prinsessen var tålmodig nok, så det lykkedes prinsessen og manden at få pakket Katten ind i kurve-buret.
Prinsessen og manden havde både været på picnic på Assistensen hos en bortgangen ven og på strand-besøg på Amager med Katten i kurven. Katten var ikke vanvittigt begejstret for at blive cyklet med, men Katten fandt sig i de utroligste ting - og prinsessen håbede at Katten måske kunne lære at cykeltur betød leg i det fri og nye eventyr. 


Macarons

Manden havde lovet at klippe et eller andet hegn og reparere en busk for sin mor, og prinsessen var kommet til love at tage kage med. Det skulle været nemt og helst gå lidt hurtigt, så prinsessen besluttede sig for at lave macarons.
Nu var det ikke fordi at prinsessen ville have det skulle lyde som om at macarons bare var det nemmeste i verden at lave. Men med lidt øvelse, lidt tålmodighed og verdens bedste køkkenven var det faktisk et ret overskueligt projekt.

Prinsessen smuttede og blendede 100g mandler, piskede 3 pasteuriserede æggehvider sammen med 20 g sukker til det var VIRKELIG stift, blandede de blendede mandler, 200 g flormelis og en masse kakao i og sprøjtede det ud på bagepapir i runde, flade klatter i den ønskede størrelse, som stod og tørrede i ca. 30 min.
Imens blandede prinsessen noget ustyrligt lækkert fyld af et par modne bananer, flødeost og en god sjat Dolce Latte - og så røg makronerne i ovnen i 15-20 min. ved 150 grader (prinsessen havde måske givet dem lidt længere, for de var først klar når de uden modstand slap bagepapiret efter afkøling!)

Et voila - prinsessen begejstrede med dagens lækreste kager uden at have gjort særligt meget andet end at hælde ingredienser i en skål og tage varme plade ud af ovnen. Næsten da...


Gråbrødre Torv

En gang om året blev Gråbrødre Torv omdannet til et lille stykke af Vejlø Ø-lejr. Masser af søde, sjove, røvsyge, hyggelige, pisseirriterende, højtråbende, festglade mennesker samledes på tæpper og bare knæ midt på torvet, under det store træ for at dele minder, anekdoter, løgnehistorier og lidt øl.
Prinsessen var en af disse, og prinsessen glædede sig til at få ondt i halebenet af at sidde elendigt for længe og drømme sig tilbage til sommerferien i det bedste selskab man kunne forestille sig.


Vejlønitterne havde det med at være overordentligt selskabelige, så hvis nogen 'fremmede' skulle være i nærheden ville prinsessen på det varmeste anbefale dem at kigge forbi til en skål.


Hattemagerens boblete

Prinsessen ville meget nødig gå glip af noget eller være udenfor, så prinsessen ville rigtig gerne prøve alt det nye smarte (mad og drikke...). Særligt når det nye og smarte kom til prinsessens nærområde.
Så da prinsessen opdagede at det fancy pancy asiatiske koncept bubble tea kom til Danmark i form af en lille bitte biks på Skt. Hans Torv måtte hun naturligvis forbi og stifte bekendtskab med den nye, mærkelig drik.

Prinsessen var omvendt heller ikke den hurtigste knallert på havnen, så det var først da prinsessen og manden fik ferie, at prinsessen endelig fik smagt på teen. Manden var ikke så tosset med drikken, men manden var også bare en kedelig, gammel én, så det mente prinsessen ikke man skulle lægge så meget i. Prinsessen havde allerede været forbi flere gange siden, og sporede sig langsomt ind på hvilke smagsvarianter hun bedst kunne lide.

Prinsessen var stor fan af bubble teaen og anbefalede på det varmeste alle at prøve det, selv om prinsessen nok måtte indrømme at hun faktisk ikke helt vidste om hendes begejstring for teen skyldtes at det virkelig smagte sjovt og godt eller mest det faktum at den var super hypet og meget moderne at indtage...
Prinsessen havde indtil videre prøvet hindbærte med passionsfrugt popping boba, kokos-mælkete med alm. tapioka, honningmelon-mælkete med alm. tapioka og mangote med alm. tapioka hos The Mad Hatter Bubble Tea Emporium.

Ferie to-dos

Prinsessen og mandens ferie var naturligvis ikke gået med kun at sove, spise, drikke og læse. Der var ting der skulle nåes, vigtige ting.
Prinsessen havde

  • bagt kager til svigermor og taget en middagslur i hendes have
  • købt en sølle cardigan til sig selv og en masser lir til manden
  •  fået endnu et hysterisk anfald over Ikea der desværre også stadig bar præg af andres ferie og overhovedet ikke havde det prinsessen og manden kom efter
  • spillet canasta til den lyse morgen hose prinsessens forældre 
  • ...efter et noget køligt besøg på deres strand
  • skuffet erkendt at DR ikke synes det var lige så spændende at se prinsessens studiekammerat løbe 800 m indledende heat som prinsessen, og derfor måtte nøjes med at følge det lige så skuffende resultat i radioen og på meget utydelige billeder fra svensk tv
  • stukket hovedet ind til Stella Polaris og gået igen, fordi der slet, slet ikke var plads til flere og i stedet bare spist take-away gourmet burgere og spillet mere canasta med pigerne
  • og savlet over lækre, lækre sager i Torvehallerne og fundet sin nye bedste ven, en lækker, lækker cava

Feriestemning

Prinsessen havde holdt ferie. Prinsessen havde holdt den slags ferie hvor man overhovedet ingenting skulle, andet end lige præcis dét man havde lyst til i lige netop dét øjeblik. Manden havde også holdt ferie. Så prinsessen og manden havde brugt en uge på simple, skønne ting...



Mandeædende zombie

Prinsessen var virkelig glad for manden, hvis nogen skulle være i tvivl. Hvis prinsessen havde været i tvivl, havde de seneste 4 dage overbevist hende.

Prinsessen havde ikke så meget ferie, men det skulle jo ikke gå udover manden. Så en eftermiddag havde prinsessen efterladt manden på Vejlø og var selv taget tilbage til storbyen for at arbejde imens manden legede videre.
Afskeden havde været tårevædet og slet ikke særlig sjov. Prinsessen vidste godt det var lidt fjollet, når det nu kun drejede sig om 5 dages adskillelse - men prinsessen og manden havde altså aldrig før måtte undvære hinanden så længe, siden de mødte hinanden.

Tilbage i hverdagen måtte prinsessen sande at hun savnede manden virkelig meget. Så meget, at prinsessen havde ret svært ved at koncentrere sig om andet end at vente på at den næste sms fra manden tikkede ind. Prinsessen syntes hverdagen uden manden var svært uinteressant, og undrede sig over hvordan langdistance-forhold kunne fungere...


Alternativ til Roskilde

I stedet for at tage på Roskilde festival, tog prinsessen på ø-lejr. Vejlø ø-lejr. En lille, bitte magisk ø i Nakskov fjord. Fyldt med rare mennesker, venner og nye venner, idioter man ikke kunne lade være med at holde af, glade unger og en unik stemning. Prinsessen var nærmest vokset op med det, og nød friheden fra civilisationen, det helt anderledes sociale samvær, anarkiet og øllene. Prinsessen og manden havde mødt hinanden gennem ø-lejren, og langt de fleste af prinsessens nære venner havde tilknytning til øen på en eller anden vis.

Prinsessen havde ikke så meget ferie som nystartet i sit voksenjob, så prinsessen måtte nøjes med nogle dage på Vejlø i år. Dage der skulle nydes i fulde drag i det bedste tænkelige selskab og de skønneste omgivelser:


Roskilde

Engang da prinsessen var ung (...) havde hun været på Roskilde Festival. Alle sagde det var så sjovt, og prinsessen kunne godt lide sjove ting. Men efter 2 år måtte prinsessen opgive at indlede et kærlighedsforhold til festivallen - de kunne bare ikke rigtig sammen.

Hvert år, omkring forårstid blev prinsessen nu alligevel i tvivl om om det der Roskilde ikke var noget man skulle deltage i, og omkring den første weekend i juli rullede bølger af misundelse ind over prinsessen og hun undgik alle medier der effektivt dækkede festivallen - for hvorfor blive sparket til, når man allerede ligger ned?

Prinsessen ville nok aldrig forstå hvorfor hun drømte så inderligt om at komme af sted når hun i virkeligheden var alt for meget prinsesse til at være der...

Kajsa

Prinsessens familie var blevet et medlem større, da super-nuttede og dejlige Kajsa kom til verden en smuk sommerdag.
Prinsessens yndlingsstorebror var blevet far for anden gang, til en velskabt og vidunderlig lille pige, som prinsessen glædede sig meget til at lære at kende og se vokse op.

(P.S. Det var altså ikke sådan at babyen manglede en hånd. Den havde bare gemt den inde i ærmet...)

De smukke unge mennesker

Prinsessen havde også brugt den sidste tid på at fejre Danmarks fremtid.

Prinsessens yngste bonusbarn var sprunget ud som student. Musisk-sproglig, med 5 A-niveau fag og en sort hue, bare for at være på tværs. Prinsessen og manden var meget stolte og glade på studinens vegne.
Prinsessens mands søskende havde imidlertid også valgt at få babyer i 1993, så prinsessen havde faktisk fejret hele 3 kloge, smukke, unge kvinder med brandsmarte huer. 
Prinsessen var grøn af misundelse da de fik deres huer på og ved at dø af samme da de skulle på vogntur. Prinsessen mindedes ikke mange dage der havde været lige så sjove og skønne som studentertiden, og prinsessen drømte ofte om en anledning til igen at iføre sig sin hue. I stedet måtte prinsessen nøjes med at glæde sig på de søde pigers vegne, og trække på smilebåndet over sit 19-årige jeg og omgangskreds ved at læse på indersiden af sin hue.

Tid

Jo, prinsessen levede stadig. Prinsessen levede faktisk så meget, at hun knap nok kunne huske hvor al tiden var blevet af. Prinsessen syntes måske godt nogen gange at livet kunne blive en anelse for hektisk. Prinsessen savnede ofte hvor laaaangsomt tiden gik dengang at det var at man gik i børnehave og en uge virkede uendelig.

Prinsessen havde blandt andet brugt den seneste tid på at afprøve det dersens Shellac i den eneste vilde farve: pink, at have håb for Danmarks fodbolddrenge i EM, at have fødselsdag, at fejre sig selv i London, at ærgre sig på fodbolddrengenes vegne fordi de alligevel ikke havde en chance i EM, at få skamferet sin arm med en yndig solsikke, at fejre Sankt Hans med den sødeste svigerfamilie, at gå til motorcykel-teoriprøve og slå benene væk under alle fagfolk med kun én fejl og så i øvrigt forsøge at passe et arbejde, en mand, en kat og vasketøjet samtidig.


Rulletrapper

Prinsessen var en motorisk spasser. Prinsessen havde virkelig dårlig balance og meget lidt tjek på sine lemmer. Derfor var prinsessen også panisk angst for rulletrapper. Det vil sige, prinsessen havde overhovedet ikke noget som helst problem med rulletrapper, så længe hun ikke tænkte over dem. Men når prinsessen først var kommet til at tøve et øjeblik for længe foran en rulletrappe, så kunne hun slet ikke finde ud af at stige ombord på trappen.

I fancy-pancy DR Byen var der én lige midt i det hele, som prinsessen benyttede nærmest hver dag. Nogle ville måske tro, at prinsessen blev bedre til rulletrapper med træning, men i praksis var snarere det modsatte tilfældet. Oftere og oftere fandt prinsessen sig selv foran starten på en nedadkørende rulletrappe; rådvild, koldsvedende og i begyndende panik med det ene ben løftet i mens trinene fór forbi.



Når prinsessen så endelig besluttede sig for at sætte foden på et trin, havde hun en tendens til at blive lige så forvirret over den bagerste fod.
Den slags tager rulletrapper bare ikke højde for, så scenariet endte gerne med at prinsessens ben forsvandt længere og længere væk fra hinanden, indtil prinsessen til sidst hev det bagerste ben til sig med en voldsom vaklen til følge.



Det var endnu ikke lykkedes prinsessen rent faktisk at tilte på rulletrappen, men prinsessens liv nåede altid at passere revy i følgeskab af en kortvarig dødsangst, indtil balancen var genoprettet og fast grund under fødderne atter var inden for rækkevidde.

Tandløse katte og fugle

Prinsessen havde udsat sin ellers meget forkælede Kat for omsorgssvigt af værste skuffe, så Katten nu var en del tænder fattigere. Dyrlægedamen mente ikke at Katten ikke led under sin tandmangel - det eneste der bekymrede dyrlægedamen var, at Katten godt kunne få det lidt svært hvis den en dag igen fik lov at komme frit ud, fordi den nok ikke kunne fange mus og fugle og forsvare sig, uden alle de manglende tænder.

Det syntes prinsessen selvfølgelig var synd for Katten, men omvendt var Katten jo nu blevet storby-mis med udelivet begrænset til ture i gården i sele, så prinsessen mente ikke at Katten ville opdage sin svaghed.

Katten havde imidlertid helt glemt at lytte da dyrlægedamen fortalte om de evner den nok havde mistet. Lige som humlebier, der ikke ved at de ikke kan flyve og derfor gør det, præsterede Katten en solrig eftermiddag det umulige. I en mikroskopisk baggård på Nørrebro, tøjret til et gelænder i sele og med huller i overmunden hvor der skulle have været tænder, nedlagde og fortærede Katten et styks lille nuttet mejse.



Som om det ikke var nok, kastede Katten sig senere på dagen også over en due, der dog undslap angrebet med undtagelse af adskillige halefjer.
Katten havde siden nedlagt endnu en mejse og skræmt livet af et par stykker. Og prinsessen var ikke rigtig bekymret over Kattens eventuelle handicap længere...

Venus

Inde bag kærligheden til tøj, sko, kager m.v gemte der sig en fortabt fysiker i prinsessen. Prinsessen havde faktisk forsøgt sig på universitetet i sine yngre dage, men havde måtte sande at hun ganske enkelt var for dum eller for udisciplineret til at blive rigtig klog.

Men inden imellem kom den lille fysiker nu alligevel ud fra sit skjul i prinsessen. For eksempel når der skete noget spændende og sjældent - som når Venus valgte at bruge sin morgen på at klatre over solen, set med danske øjne.

Prinsessen stod normalt røvtidligt op for at kunne gå tidligt hjem fra voksenjob. Så det var ikke så stor en omvæltning at skulle op og kigge på planet-silhouetter. En morgen stod prinsessen derfor op og stilede målrettet efter fjernsynet. Prinsessen var nemlig ikke mere fysiker, end at begivenheden var kommet bag på hende så tiden havde været for knap til at anskaffe sig et egnet solfilter.

Frem på skærmen tonede det simple billede af en meget rund lys kugle med en lille sort, rund plet på.


Prinsessen var lidt skuffet. Prinsessen var meget begejstret. Prinsessen syntes det var lidt overvurderet. Prinsessen var bjergtaget over at være tilskuer til noget så specielt. Prinsessen syntes det var et noget tamt billede. Prinsessen syntes det var så smukt, så smukt...


Hverdagens glæder

Prinsessen elskede når hverdagen bød på at få klippet pandehåret når det virkelig trængte.

...at drikke kokos-hvid choko shake fra ParadIs - eller andre lækre smagsvarianter.

...at opdage en halv lasagne i fryseren når køleskabet var tomt.

...at tage fodbad foran fjern'eren og have babybløde fusser bagefter. Også selv om det kun varede til næste morgen.

...at være ligeglad med tiden og bare sove videre når vækkeuret ringede.