Arbejdernes kampdag

Prinsessen havde jo et arbejde. Ét af den slags som også skulle passes 1. maj. Så prinsessen måtte undvære lunkne øl på det våde græs i Fælledparken, råbende, stangstive teenagere der ikke havde nogen anelse om at 1. maj var mere og andet end en stor festival-lignende festdag, ballademagere der kastede med flasker til alle demo'erne fordi de kun var gået med for at få gang i en slåskamp og ikke fordi de havde en holdning, tomme taler, som var magen til dem sidste år, året før det og året før det igen og så selvfølgelig tømmermændene 2. maj.

I stedet kunne prinsessen i dagens anledning mindes en anden højtid som hun for nyligt havde fejret. Nemlig påsken. Onde tunger ville sige, at prinsessen bare var virkelig langsom, men uanset hvad ville prinsessen ikke snyde verden for et indblik i den påskeægge-verden som prinsessen forældres sommerhus blev omdannet til hvert år omkring påsken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar