Humørbomber

Prinsessen fik lækkerier fra Aarstiderne med jævne mellemrum. Problemet var bare at prinsessen var en værre kræsenpind, og ret ofte var lækkerierne slet ikke så lækre. Som nu for eksempel rødbeder.
Prinsessen elskede syltede rødbeder, men dér til gik grænsen for hendes kærlighed til rødbeder så faktisk også. Desværre var rødbeder nærmest altid i sæson, og prinsessen var godt træt af at forsøge at overbevise sig selv om at bagte rødbeder, stegte rødbeder, rå rødbeder m.v. var lækkert.

Så en dag faldt prinsessen ove r en opskrift på rødbede-chokolade kage. Prinsessen elskede kage, næsten alle slags kage - og prinsessen kunne godt lide squash kage selv om hun ikke kunne lide squash og antog derfor at rødbedekage måtte være den perfekte måde at konsumere de åndssvage rødbeder på.

Oven i købet opdagede prinsessen en eller anden skrivelse om, at rødbeder skulle udløse et eller anden "feel happy" stof - så i kombination med chokolade og dennes endorfiner, skulle rødbede-chokolade kage forestille at være næsten lige så effektivt som lykkepiller. En ren humørbombe.

Prinsessen toppen kagen af med en superlækker vanille-flødeost-frosting.

Og prinsessen måtte nok sande at hende og rødbeder ikke skulle have andet forhold til hinanden end et overfladisk bekendtskab.


Til de særligt interesserede havde prinsessen brugt denne opskrift.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar