Au revoir, Paris

Jo, prinsessen havde haft en skøn, skøn tur til byernes by, snobberiets hovedstad: Paris. Prinsessen havde nydt at leve som en prinsesse (...), at hygge med pigerne og manden, at spankulere rundt i en storby i forårssolskin, at blive bjergtaget af store, pompøse og møggamle bygninger, at blive forarget over franskmændende, deres elendige opførsel og deres elendige engelsk, at shoppe amok og at være turist med stort T.

Prinsessen ville savne at spille kort ved enhver pause på dagen, at spise picnic i en fisefornem kæmpehave - hvor græsset vel at mærke ikke måtte betrædes og at lege med udtalen af alle de svære franske ord under de bumlende, hektiske metroture.

Prinsessen ville sent glemme at spise ostefondue, at fylde sig med desserter og at fylde forrygende humør i sig i form af farverige cocktails:





Men prinsessen var ikke forelsket i Paris. Prinsessen var forelsket i København, og ville nok aldrig komme til at forstå hypen om Paris. I prinsessens øjne var Paris en ganske fin storby - men ikke nogen særlig storby, blot en storby som storbyer er flest. Helt foruden den charme, kreativitet og leben som København besad.


P.S. Ja, prinsessens manglende kufferter dukkede op efter 1½ døgns adskillelse, så det yngste bonusbarn igen kunne få sine egne, gode sko på og med oprejst pande møde modens højborg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar