Filmhistoriens mest bizarre morale

En af de film prinsessen havde set allerflest gange. En af de lege prinsessen som lille havde leget allermest med sine Barbiedukker. Det filmsoundtrack prinsessen havde lyttet til allerflest gange. En af de musicals som prinsessen huskede aller bedst. Et af de eventyr som prinsessen allerhelst ville have været deltager i. Grease.

70'er filmen om de glade 50'ere og de karikerede, charmerende teenageres drømme, hverdag, intriger, overvejelser og kærlighedsaffærrer. Prinsessen kunne ikke tælle hvor ofte hun have ønsket at være kæreste med seje Danny eller lækre Kenickie, rap som Rizzo eller perfekt som Sandy. Gang på gang lod prinsessen sig chokere og imponere over Sandys forvandling sidst i filmen. Gang på gang forestillede prinsessen sig selv i de ultra stramme spandex bukser, toppen med de blottede skuldre, de røde stilletter og den rå læderjakke...


Prinsessen var selvskrevet publikum til 2012-opsætningen af musicalen Grease i Tivolis Koncertsal. Og selv om teateret aldrig blev det samme som filmen, Anna Davids stemme ikke nåede Olivia Newton-Johns til sokkeholderne og Sonny Fredie Pedersen ikke engang var en skygge af den mand John  Travolta statuerede, så syntes prinsessen at musicalen var henrivende, oplivende, sjov og rigtig underholdende.

2 kommentarer:

  1. Årh Grease! Jeg så den i biografen, fattede ikke et ord af, hvad de sagde - og elskede den!!! Mit allerførste kassettebånd var med filmens soundtrack (som jeg stadig har!?). Jeg fattede stadig ikke et ord af, hvad de sang, men synge med det gjorde jeg: "Djådevå dødøvå!!".
    Måske jeg skulle få gjort alvor ud af mine overvejelser om at tage min musik- og danseglade datter med ind og se musicalen...

    SvarSlet
  2. Gør det! Mine niecer var vilde med den - især den yngste på 7 var helt begejstret. De er også vilde med filmen, selv om de heller intet forstår!:oD

    SvarSlet