Dræbervinter

Prinsessen var ikke glad for sne, kulde og vinter. Men for tiden var prinsessen foragt for samme ekstra stor. Vinteren havde nemlig taget livet af en kær ven af prinsessen.
Nogen sørgede måske nok over Whitney Houston bortgang, men prinsessen mente ærlig talt at hun havde været halvdød i mange år. Prinsessen sørgede derimod over tabet af sin badeværelsesplante. Onde tunger ville nok sige, at prinsessen bare kunne købe en ny plante - men til det måtte prinsessen blot svare, at man jo heller ikke bare købte et nyt barn.

Da prinsessen og manden flyttede ind i deres skønne Nørrebro-hjem i maj sidste år, var badeværelset tomt og helt almindeligt. Men relativt kort tid efter deres indflytning, luftede prinsessen en dag ud efter sit daglige bad. Da prinsessen lukkede vinduet, kom hun til at lukke spidsen af en lille gren, fra en plante der voksede op af muren udenfor. inde.

Prinsessen tænkte at det så da meget sjovt ud og lod grenen være i klar forventning om at grenen ret hurtigt ville dø, fordi vinduet nok havde knækket den.

Der skete imidlertid det, at grenen levede i bedste velgående på trods af vinduesknækket. Grenen voksede sig længere og større, og prinsessen blev helt glad over at have fået en fin lille plante i vinduet, som oven i købet slet ikke krævede pasning.

Faktisk havde planten det så godt, at den bare blev ved og ved med at vokse, skyde, få blomster, sno sig og pynte. Prinsessen og manden var meget glade for deres plante, som mindede om sommer og sol selv om resten af lejligheden var pyntet op til jul. Alle der besøgte prinsessen og manden, syntes også at planten var så fin og sjov, og det gjorde kun prinsessen og manden gladere for deres badeværelsesplante.



Det smarte ved planten var jo, at man sagtens kunne rejse fra den og lade den være alene - for udenfor passede planten på sig selv og sørgede for at have det godt. Så selv efter 14 dages ferie over nytår, havde planten det stadig godt.

Men så kom den sibiriske isvinter. Og på et par uger fik frost og sne sugede al liv ud af planten, som visnede ind til ingenting og en masse løse blade. Prinsessen nægtede at indse at det være skulle være forbi for planten, men manden der var vandt til at slagte dyr fra sit liv på bondegårde, var noget mere realistisk og fik til sidst fjernet planten fra badeværelset.


Nu var prinsessen og mandens badeværelse igen helt tomt og almindelig - og frygtelig trist og vemodigt. For hver gang prinsessen kiggede på det store kedelige vindue, tænkte hun på sin gamle ven, planten, som ikke var her længere.

5 kommentarer:

  1. Nåårh, stakkels plante. Men hvor fint! Elsker historien. Håber den kommer tilbage, eller en ny én i hvert fald.

    Jeg har et meget personligt og nært forhold til mine planter, så da jeg en sommer kom hjem til døde krydderurter blev jeg også meget meget ked af det. Små stakler..

    SvarSlet
  2. hvor er det fedt I har haft en plant på badeværelset. Men tror at planten kommer igen her til foråret, de plejer at være rimelig stædige sådan nogle planter.

    SvarSlet
  3. @kbo - ja, arme grønne ven. Jeg er elendig til at holde planter, så jeg var særligt knyttet til denne særlig der rent faktisk levede lykkeligt i mit hjem. Men ak, alt godt har åbenbart en ende...

    @Smed - Det var en skøn tid!:o) Ja, jeg tror også nok at den "rigtige" plante udenfor skal overleve og genopstå. Men grenen der var flyttet ind til os var jo død. Og det bliver nok svært at lukke ind gren ind gennem vinduet igen - ugen at den knækker og dør altså...

    SvarSlet