Mandage

Nogle dage var prinsessen glad. Nogle dage var prinsessen træt. Nogle dage var prinsessen helt oppe og ringe. Nogle dage var prinsessen sur på verden. Og nogle dage skulle prinsessen bare været blevet hjemme i sengen. Som f.eks. de dage, hvor prinsessens kontorstol forsvandt under hendes korpus når hun lænede sig ganske let til siden.



Og de dage hvor prinsessens cykel ikke ville makke ret, og hellere ville være punkteret og besværlig end at transportere prinsessen hurtigt hjem fra arbejde.

Og de dage, hvor prinsessen cyklede hele vejen på arbejde, blot for at opdage at hun var kommet afsted uden nøgler til det skab hvori prinsessens arbejdscomputer lå, og derfor måtte cykle hele vejen hjem igen og så tilbage på arbejde...

2 kommentarer:

  1. Åh en møg dag(e)! Men kender det udmærket godt, synes tit at uheldene falder sammen. Håber du klarer dig igennem alligevel. Uden de møg dage ville du ikke have haft dette meget sjove indlæg (hvos jeg kender situationen alt for godt)

    SvarSlet
  2. Heldigvis er det et opsamlingsindlæg - og hver enkelt ting er sket på sin egen dag. Ellers tror jeg ikke at jeg nogen sinde igen ville have bevæget mig udenfor igen!;oD

    SvarSlet