Loppemarkedsmobning

Prinsessen var glad for pæne ting og havde en tendens til at samle rigtig mange af dem. Rigtig meget tøj, for eksempel. Så ind imellem fik prinsessen den ide at rydde lidt op i klædeskabet og tage på loppemarked i håb om at få byttet de gamle klæder til lidt håndører.

Således skulle prinsessen en dag på loppemarked sammen med yndlingsbonusdøtrene. Loppemarkedet var på Onkel Dannys plads, og prinsessen havde været der engang før i foråret sammen med søde damer og det var hyggeligt.

Prinsessen blev sat af på pladsen imens manden kørte hen og hentede børn og deres crap. Det viste sig at være en stor fejl!

Prinsessen gik hen til arrangørdamen og fik udleveret en lille grøn lap med et nummer på. Det skæbnesvangre tal '31'. Idiotisk som prinsessen var (...) antog prinsessen at det betød at hun så havde fået tildelt stadeplads nr. 31 og stillede derfor sine ting der.
Kort efter kom en bil kørende ind på pladsen. Ud trådte 2 gamle damer, som straks kastede sig over prinsessen, for nr. 31 var jo der de ALTID stod. Prinsessen var dum nok til at tro at arrangørdamen havde tjek på tingene, så prinsessen svarede at det var hun ked af, men at hun havde altså fået tildelt den plads.

Så kom arrangørdamen. De gamle damer sagde at de ikke viste om prinsessen havde fået lov til at stå der eller om prinsessen bare havde stjålet deres plads. Arrangørdamen sagde fluks at det sidste selvfølgelig var tilfældet, hvorfor prinsessen trak sin grønne seddel frem og prøvede at forklare. Arrangørdamen nikkede, og sagde at de gamle damer jo bare kunne tage en anden plads.

De gamle damer var imidlertid ikke så nemme at stille tilfredse. De gjorde det meget klart for prinsessen at hun var en umulig spasser som ikke fattede noget ("Du kan jo nok selv se, at dit stativ ikke kan stå der, for så kan folk ikke komme forbi"...), og pludselig kom arrangørdamen tilbage.
Imellem tiden var hun kommet i tanke om noget overraskende nyt, og råbte derfor at nummeret på seddelen ikke havde noget som helst med ens standplads at gøre ("halllooo, hvor dum har man lov at være at få den komplet ulogiske ide!??!"). Prinsessen accepterede selvfølgelig at flytte så de - vigtige, vigtige - gamle damer kunne få deres plads, men beklagede sig lidt over at hun hele tiden blev kostet rundt med. Det viste sig at være en stor fejl.

Arrangørdamen skældte prinsessen ørene fulde over hvor dårlig stemning hun spredte og hvor uintelligent hun var siden hun ikke selv kunne regne ud at nummeret selvfølgelig ikke havde nogen betydning eller i det mindste kunne havde sat spørgsmålstegn ved det og spurgt nogle kloge loppere. Og i øvrigt kunne prinsessen  bare tage at skride hvis hun skulle være så sur. Blev der rent faktisk sagt.
Imens krydrede de gamle damer oplevelsen ved at stå ved siden af og højlydt fortælle om hvor umulig og besværlig prinsessen faktisk havde været de sidste 5 min.


Enden på det hele blev, at prinsessen flyttede sine ting, brød tudende sammen af raseri og ubehag, og satte sig på en trappe en spytklat derfra og ventede på bonusbørnene. Imens prinsessen sad der og hulkede sørgede de gamle damer for højlydt at pudse deres glorier ved at fortælle hinanden hvor hjælpsomme, venlige og imødekommende de begge var.

Da pigerne kom, forlod prinsessen loppemarkedet og overlod det hele til dem - og prinsessen ville med sikkerhed aldrig nogensinde igen sætte sine ben på dét loppemarked!!

4 kommentarer:

  1. Hold da op en grim oplevelse. Det er sgu da også komplet åndssvagt system at de numre man får tildelt ikke er stade numre. Håber dit humør er blevet lidt bedre. Du kan evt. sælge dit tøj på den blå avis ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Jeg tror også det netop var tanken med de numre, der gik bare kage i det fordi arrangøren ikke huskede gengangerne, og så var det så nemmere at give mig skylden.
      Det hjalp at slippe væk derfra og hygge hele søndag med noget andet, så jo tak - nu er jeg bare forarget over folks smålighed (og det faktum at de 50-100 mennesker der var samlet på pladsen komplet ignorerede seancen og mit efterfølgende sammenbrug...)!:o)

      Jeg gider ikke rigtig hele det der tage-billeder-svare-på-spørgsmål-aldrig-sælge-noget pjank. Brugte Trendsales meget i gamle dage, men jeg synes at det er blevet for stort og forretningsagtigt, og jeg tænker lidt det samme om DBA. Så nu ryger det meste i "Hjælp-Syrien" containeren på Nørrebro og det dyrere kommer i kommision i genbrugs hvis de vil have det!;o)

      Slet
  2. Føj for nogle strigler. De burde få karantæne for den opførsel!! Ellers kom til århus. Jeg har lige haft stand på Ingerslevs, og der var alle skidesøde! Og det nummer, der stod på sedlen, var faktisk nummer på pladsen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - ja, man skulle også tro det var det smarteste for alle parter, det med nummeret!
      Der er bare langt til Århus for at tjene småpenge på gammelt tøj - men omvendt, hvis det til gengæld er skidehyggeligt og en fed dag er det nok rejsen værd frem for at gentage succesen på Onkel Dannys...;o)

      Og så tror jeg da nok lige at strigler er et ord jeg alt for sjældent bruger. Det skal der laves om på, for hvor er det fantastisk sigende!:oD

      Slet