Lorte-forældre

Årstiden var ikke rigtig til det, for det var nærmest altid mørkt når prinsessen var hjemme hos katten. Men når det hele alligevel flaskede sig, fik katten lov at komme ud i gården og få lidt frisk luft (og fange fugle..). Katten fik sin sele på, og lagde sig som regel i en busk (for at fange fugle). Om sommeren var prinsessen tit ude sammen med katten, men om vinteren måtte den klare sig alene, i mens prinsessen holdt øje inde fra varmen.

 Gården var beboet af masser af børn, og børnene syntes selvfølgelig at katten var meget spændende. Prinsessen havde tit snakket med børn - for rigtig mange af dem var så søde at spørge om man godt måtte kæle katten, inden i de bare kastede sig over den. Katten var desværre ret sky og bange for børn, så prinsessen prøvede at lære børnene at de skulle være forsigtige og sørge for ikke at omringe katten. Børnene var tit lidt for ivrige efter kattens smag, og de fik sjældent særlig meget ud af den - men de prøvede og var søde.

Ind imellem var der dog nogle børn som ikke var helt så velopdragne - eller store nok til at forstå.

 En dag, om vinteren, sad katten i sin busk. Prinsessen var inde i varmen. Ude i gården var to småunger i 2-års alderen og hver deres forælder. Pludselig fik prinsessen øje på, at den ene lille unge, en knægt, stod og flagrede med en skovl oppe i hovedet på katten. Katten var bange, presset op i en krog og kunne ikke komme væk fra drengen. Drengen var alt for lille til at forstå kattens signaler og ville sikkert bare lege med katten.

Men sammen med drengen stod hans far. Faren stod bare og kiggede på og smilede.
Prinsessen skyndte sig ud til katten, og måtte bede drengen flytte sig for at kunne komme ind til katten. Det huede ikke faren, der fornærmet sagde "Ja, han er jo kun 2 år". Prinsessen måtte så fortælle faren, at katten jo tydeligvis var utilpas og bange, og det jo netop derfor var hans opgaver at afholde drengen fra at gøre noget forkert. Hvortil faren svarede, at han selvfølgelig havde prøvet at flytte drengen, men han var jo bare gået tilbage til katten (...og så var der jo ikke mere at gøre ved det?!?). I øvrigt var det jo tydeligt, syntes faren, at katten ikke havde taget skadet eller lidt overlast (...så prinsessen skulle bare tage at slappe af og lade ungen skræmme livet af katten?!).


Prinsessen fik viklet katten ud, som straks spurtede hen mod døren. Prinsessen spurgte manden, om han selv syntes at det så ud til at katten syntes at det var sjovt? Og afsluttede med at sige, at hun selvfølgelig godt kunne se at det var mest rimeligt at hun og katten bare holdt sig væk fra gården, medmindre de ville finde sig i at 2-årige gjorde præcis hvad det passede dem, uanset konsekvenserne, for det er jo 2-åriges ret og det er naturligvis uhørt at forvente, at 2-åriges forældres tager en slags ansvar for deres børns opførsel...

Prinsessen anmodede om at blive skudt ved daggry, hvis hun nogensinde fralagde sig ansvaret for at opdrage sig eget barn!! Børn var kun børn og prinsessen syntes selvfølgelig ikke at de kunne bebrejdes at lave ballade og prøve grænser af, men prinsessen havde absolut intet til overs for forældre der ikke gjorde en indsats for at gøre børnene til søde, hensynsfulde voksne med god moralsk forståelse og respekt for andre - mennesker såvel som dyr. Så måtte man sgu lade være med at formere sig, hvis man ikke kunne overkomme dét.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar