De rige fattige hvide

Prinsessen havde længe ønsket at se noget af Afrika, der skulle være så anderledes og spændende. I efteråret besluttede prinsessen og manden at tage på 14 dages vinter-solferie og eventyr i Gambia, et lille bitte land på Afrikas vestkyst. Gambianerne skulle være særdeles gæstfrie, venlige, nysgerrige og smilende på trods af voldsom fattigdom, kriminalitet eksisterede stort set ikke i landet og landet var tidligere britisk koloni, og dermed overvejende engelsktalende.

Prinsessen og manden læste en masse infomationer om turisme, ting der var værd at se, folkefærdet og kulturen. Prinsessen og manden var jo Afrika-jomfruer, og troede derfor på det der stod i guidebøgerne og hos rejseselskabet: man kan nærmest ikke gå i fred i Gambia, men langt de fleste er bare nysgerrige og vil vide alt om dit liv.

Ærgrelsen var derfor til at få øje på, da prinsessen og manden måtte indse at gambianerne rigtig nok var smilende, påtrængende og venlige. Men de var ikke bare nysgerrige og de ville ikke bare være venner med prinsessen og manden - de havde kun et eneste mål med deres kontaktforsøg: at tjene penge.

I starten tog prinsessen og manden det pænt, og svarede høfligt alle de mennesker der gerne ville have deres opmærksomhed. Sådan cirka 10 pr. minut. Men som ferien skred frem begyndte prinsessen og manden at finde det lidt anstrengende hele tiden at blive behandlet som omvandrende pengemaskiner. Hele tiden at blive tilbudt taxaer, træfigurer, guidede ture til absurde overpriser, frugt, juice m.m. Og da de 14 dages afrikanske eventyr lakkede mod enden, var tålmodigheden opbrugt og prinsessen og mandens reaktioner var ikke længere så imødekommende og charmerende.




Bevares, prinsessen kunne selvfølgelig godt forstå at de lokale gerne ville tjene penge. Gambia var et fattigt land. Men prinsesssen kunne ikke begribe at det virkelig kunne være en givtig forretningsstrategi at mase sig ind i turisterne privatsfære igen og igen og igen og igen. Prinsessen var af den klare overbevisning at hun ville have spist langt mere frugt hvis ikke sælgerne uafbrudt tiggede hende om at købe...

Prinsessen og manden havde håbet på at møde det rigtige Gambia og få et indblik i gambianernes hverdag og liv. Men det viste sig desværre at være komplet umuligt (i hvert fald med base i kystlinjen og turistområderne), for gambianerne betragtede ikke turisterne som ligeværdige "venner de endnu ikke havde mødt", de så kun chancen for lidt ekstra penge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar