Bland bananas

Prinsessen var faktisk ikke rigtig en slikmund. Prinsessen var fuldstændig hjælpeløs overfor kage og tosset med alt fra cookies til tærter. Prinsessen var også uhyre glad for kagens lillesøster: chokolade. Men hun havde ingen synderlig interesse i vingummier, lakridser og dets lige.

Bort set fra når det var sorteret i klare akrylbokse med overskriften "Bland selv-slik"!
I så fald mistede prinsessen alle hæmninger, og jo mere farverigt og ækelt slikket så ud, desto mere spændende syntes prinsessen det var - og dermed vigtigt at putte i posen.

En dag besluttede prinsessen og manden at gå i biografen. Derhjemme. De gik hen til den lokale film-pusher og lejede 3 spændende film. Og på vejen hjem gik de ind paradis. Eller helvede. Et mekka at bland-selv-slik. Alle tænkelige farver, smage, udformninger. Og lidt til. Til sølle 8,95 kr. pr. 100 g.

Prinsessen og manden forlod butikken 50 kr. fattigere, og sov ikke særlig meget den nat.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar